Britisk drama, der starter med, at vi ser en kvinde forsøge at begå selvmord i efterkrigstidens London. Derfra klipper filmen tilbage i hendes forhistorie, hvor det kritiske punkt er forelskelsen i en officer fra luftvåbenet under den tyske blitz. Et forhold med så voldsom passion, at det fik hende til at forlade det trygge, men følelseskolde liv som hustru til en adelig højesteretsdommer.
"The Deep Blue Sea" er baseret på et samtidigt skuespil af Terence Rattigan, der var én af efterkrigstidens mest populære britiske dramatikere. En almindelig tolkning er, at skuespillet afspejler den homoseksuelle Rattigans egen oplevelse af forbudt kærlighed, men i denne filmversion er der skruet ned for den form for paralleller, ved at stykkets homoseksuelle nøgleperson er skrevet delvist ud af ha...