Smagen af rust og ben (De rouille et d'os)

Den fattige tyrenakke Ali flytter ind hos sin hårdt prøvede søster i Sydfrankrig. Med på slæb har Ali sin fem-årige søn, som han ikke virker særlig interesseret i. Ali, der er god til at slås, får job som dørmand på en klub. Her møder han Stephanie, der træner spækhuggere i et vandland. Da hun mister begge ben i en tragisk arbejdsulykke, indleder de to forslåede sjæle et usentimentalt venskab. © Scope

Produktionsår 2012
Genre Drama
Instruktør Jacques Audiard
Medvirkende Marion Cotillard, Matthias Schoenaerts, Céline Sallette, Bouli Lanners
Spilletid 120 min.
Biopremiere 14.03.2013
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"Der er ikke tale om nogen feelgood-film, men alligevel formår ' Smagen af rust og ben' at efterlade et opløftende indtryk, både på sin fortællings og på filmkunstens vegne."

Berlingske Tidende
"...er ikke Audiards mest helstøbte film, men man forbløffes hele tiden over hans grundige arbejde og modet på nye udfordringer, som mange andre instruktører mangler."

Jyllands-Posten
"...mange vil med garanti finde "Smagen af rust og ben" bevægende og fascinerende i al dens følelsesmæssige minimalisme. Men det ændrer intet ved, at den har kedet mig noget så eftertrykkeligt."

Information
"Audiards styrke består i at konvertere det grumme til gribende sanselighed. Og kun en fremragende instruktør kan realisere et manuskript med så konventionelt et persondrama som i Smagen af rust og ben."

Ekstra Bladet
"På ganske original vis blander Audiard benhård realisme med en nærmest melodramatisk romantik i denne ret enestående film, der igen viser, at han kan noget helt særligt med mediet."

B.T.
"...rammer som en lækker lussing. Det er en brutal og livsbekræftende skildring af gode viljer i en temmelig fucked up verden. Af små udstødte enere, som nægter at lægge sig ned - ben eller ej."

Cinemazone
"Det er rørende og stærkt – og endnu et bevis på, at de klassiske filmgenrer af og til har brug for et skud Audiard for at genfinde deres egentlige oprindelige styrke."

Ekko
"60-årige Audiard viser sig endnu engang som en af nutidens instruktørmestre. Smagen af rust og ben er på sin egen anti-smukke måde en smuk film."

Brugere

10/04-13Survivor 1+2
Én af fransk films mest prominente instruktører i nyere tid, Jacques Audiard, træder med "Smagen af rust og ben" lidt væk fra den hjemmevante krimigenre og over i en mere rendyrket socialrealistisk fortælling.

Filmens ene hovedperson er Ali, en fattig fyr midt i 20'erne, som ved historiens start ankommer til Antibes i Sydfrankrig. Sammen med sin søn, som han har overtaget fra moderen uden helt at ville det. I Antibes får Ali med hjælp fra sin søster hustlet sig til nogle småjob, og da han er på arbejde som dørmand, hjælper han en aften Stéphanie hjem. Hun er lidt ældre, lever i et ulykkeligt forhold og arbejder som spækhuggertræner. Stéphanie mister derefter begge ben i en arbejdsulykke, og efter nogle måneder tager hun kontakt til Ali. De indleder så et umage parløb, hvor han hjælper...

13/03-13En kamp tilbage til livet
I det fine franske drama Smagen af rust og ben møder vi to hårdtprøvede skæbner, der på hver deres måde kæmper sig vej gennem livet. Alenefaren Alain og Stéphanie, der efter en voldsom ulykke er endt i en kørestol.

En brutal historie, men også med plads til ømhed og nærvær. For selv når det kan se mest sort ud, finder lyset vej ind.

- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/2013/0...age-til-livet/


Fakta

Medvirkende
Stéphanie Marion Cotillard
Alain van Versch Matthias Schoenaerts
Louise Céline Sallette
Martial Bouli Lanners
Anna Corinne Masiero
Sam Armand Verdure
Richard Jean-Michel Correia
Foued Mourad Frarema
Bag kameraet
Instruktion Jacques Audiard
Produktion Jacques Audiard, Martine Cassinelli, Pascal Caucheteux
Manuskript Jacques Audiard, Thomas Bidegain
Forlæg Craig Davidson
Fotografi Stéphane Fontaine
Klip Juliette Welfling
Scenografi Michel Barthelemy
Musik Alexandre Desplat
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Bokser, Handicappet, Hval
Premieredatoer
Biograf 14.03.2013
Dvd 01.08.2013
Øvrige oplysninger
Land Belgien, Frankrig
Sprog Fransk
Produktionsår 2012
Spilletid 120 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Selskab Les Films du Fleuve, France 2 Cinéma, Why Not Productions, Page 114
Biodistributør Camera Film
Dvd-distributør MIS.Label/Midget Entertainment

Se også...