Dangerous Minds

LouAnne Johnson er tidligere marineinfanterist. Hun har opgivet en lovende karriere i militæret for at realisere en drøm om at blive lærer. Hun kommer til at undervise i et californisk gymnasium, hvor eleverne kommer fra byens værste kvarterer. For at vinde elevernes respekt, så hun faktisk kan lære dem noget, må hun tage utraditionelle metoder i brug. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør John N. Smith
Medvirkende Michelle Pfeiffer, George Dzundza, Courtney B. Vance, Robin Bartlett
Spilletid 99 min.
Biopremiere 12.01.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Michelle Pfeiffer

Det tog lidt tid for Michelle Pfeiffer at få gang i karrieren. Efter en række tv-roller fik hun sin første hovedrolle på film i 'Grease 2' (1982). Men det var først i slutningen af 80'erne, at den lyshårede skuespillerinde for alvor gjorde sig gældende med film som 'Heksene fra Eastwick' (1987), 'Farlige forbindelser' (1988) og 'De fabelagtige Ba...

Anmeldere

Scope
En idealistisk lærers kamp

"Dangerous Minds" er en velmenende men idolliderlig film om en lærers kamp for at redde en flok fortabte elever.

Det er set før - i hvert fald på film. Den karismatiske og inspirerende lærer, der sætter ellers fortabte elevers tanker løs til ingen verdens nytte. Nu får vi endnu en gentagelse.


Michelle Pfeiffer spiller rollen som den tidligere marine infanterist LouAnne Johnson, der på grund af en skilsmisse og almindelig frustration søger nye græsgange. En gammel drøm om at blive engelsklærer udmønter sig i en stilling som lærervikar på en californisk highschool af den kommunalt udslidte type. Hun kastes lige i armene på en sammensat og totalt uinteresseret forsamling rødder og udskud, der allerede har opgivet ethvert håb om en bare rimelig fremtid. LouAnne kunne meget vel blive et nummer i rækken af desillusionerede og udslidte vikarer, der måtte give op.

Men Michelle Pfeiffer tager kampen op. For at komme i øjenhøjde med hoben skifter hun den pæne nederdel ud med et mere 'street-wise outfit': Jeans og læderjakke. Hun beslutter sig for at tro på sine elever. Indgyde dem håb. Alle elever bliver udstyret med karakteren 'A' ved semesterstart, og skal nu 'bare' arbejde for at beholde det. Hun skifter det obligatoriske læsepensum ud med Bob Dylan tekster og krydrer hele herligheden med let bestikkelse: En chokoladebar per svar.

Langsomt, men forudsigeligt sikkert overvindes de modstræbende unge. De overbevises om den frie tankes magt - bare ikke overbevisende nok. Hjernerne er nemlig på intet tidspunkt farlige nok. Hverken dem foran eller bagved kameraet. Der er noget helt galt, når en specialklasse af indlæringsresistente elever fra det amerikanske samfunds overdrev bare skal udsættes for en gang poesi og socialt engageret lærervikar, før hele bøtten er vendt. Filmens skildring af omvendelsesprocessen er simpelthen for blåøjet og for letkøbt.

Selvfølgelig kan man kun hylde filmens moralske postulat om, at viden og uddannelse skaber klogere og mere ansvarlige mennesker. Men frie er de ikke. Som i "Døde poeters klub" hylder "Dangerous Minds" nemlig eneren - helten. Læreren, der forfører flokken. Blind heltedyrkelse er i mit moralske univers hverken lig med klogskab eller frihed. Det er bare dumhed og ansvarsløshed i forklædning.

Så trods al sin velmenthed ender filmen med at give en fornemmelse af resignation og mathed. Ligegyldigt hvor meget filmen prøver at score points på rå autenticitet - det vrimler med fyre i 'baggy-pants' og korslagte arme i "yo-mother-fucker" position - ender det hele i en omgang letkøbt hip-hop attitude. "Gangsta's Paradise", soundtrack-hittet med Coolio, er et glimrende eksempel på glatheden.

Bare det faktum, at der bliver sagt mindre 'fuck' i filmens samtlige 99 minutter end i bare en enkelt indstilling fra en gennemsnits Martin Scorsese film, burde få de fleste til at blive mistroiske. "Dangerous Minds" stikker simpelthen ikke dybt nok.

Brugere

17/02-05Dangerous minds (Philip-L)
Denne film er virkelig ét mesterværk! Se den eller lad vær. Men hvis du lader vær går du glip af noget!

05/01-05Tynd Film
Da jeg er stor fan af Jerry Bruckheimer/Don Simpson (har set stort set alle deres film), blir jeg dybt skuffet, over at se sådan en omgang bræk. Løs historie, Svag handling og så har man sat en Michelle Pfeiffer midt i det hele, for at dække over helheden af denne ynkelige omgang snot. Fortjener dybest set, ikke at blive set.

23/09-04God film :)
Anonym
Det er da en af de bedste film .. Måske er det ikke så virkeligt, men nogen gang er det da dejligt, bare at se en film, hvor alt ender godt :D

13/12-03God film
Anonym
Synes at filmen er god og skildrer livet i en Ghetto rigitg godt.

19/02-03tyndt
Anonym
Hvis nogen tror på det her så er det godt nok halvdumme. Pissedårlig film som er totalt utroværdig.

08/08-02Ikke helt så dårlig....
Anonym
En halv spændende affære, med lidt omgang god historie. Det er en film, man kan lære af, men den er dog forudsigelig langt henne af vejen.

Pga. Jerry Bruckheimer/Don Simpson production og god omgang musik i filmen, giver jeg den 3 stjerner....og så heller ikke flere.

Den kommer dog på Tv3 i løbet af næste uge. Den er slet ikke så dårlig, men det er ikke en film man vil gå rundt og prale om....slet ikke.

08/08-02Forudsigelig og tam
Anonym
Forudsigeligt og klichefyldt drama, der måske nok hævder at være bygget på en virkelig begivenhed, men alligevel fremstår så pædagogisk korrekt at man nægter at tro på det. Kedeligt, urealistisk og tamt. Bygger op til et klimaks der aldrig topper som filmen lægger op til og skuffer over hele linien.


Fakta

Medvirkende
Louanne Johnson Michelle Pfeiffer
Hal Griffith George Dzundza
George Grandey Courtney B. Vance
Carla Nichols Robin Bartlett
Mary Benton Beatrice Winde
Tjener John Neville
Irene Roberts Lorraine Toussaint
Raul Sanchero Renoly Santiago
Emilio Ramirez Wade Dominguez
Callie Roberts Idina Harris
Bag kameraet
Instruktion John N. Smith
Produktion Jerry Bruckheimer, Don Simpson
Manuskript Ronald Bass
Fotografi Pierre Letarte
Klip Tom Rolf
Scenografi Donald Graham Burt
Musik Wendy Melvoin, Lisa Coleman
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 12.01.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 99 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 110.847
Selskab Hollywood Pictures, Buena Vista Pictures, Don Simpson/Jerry Bruckheimer Films, Via Rosa Productions
Biodistributør Buena Vista

Se også...