Trees Lounge

Tommy Basilio er en uheldig mand. Han mister sin kone, sit job og sin bedste ven i ét hug. Han søger tilflugt i baren Trees Lounge, hvor han kan slukke smerten i selskab med ligesindede. En dag får han et job og en 17-årig beundrer. Kort tid efter har han ingen af delene mere. Kun Trees Lounge står tilbage og venter. Tommy Basilio er en meget uheldig mand. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Steve Buscemi
Medvirkende Steve Buscemi, Carol Kane, Mark Boone Junior, Bronson Dudley
Spilletid 95 min.
Biopremiere 25.07.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Steve Buscemi

(INSTRUKTØR)
Den lille mand med de skæve tænder ligner ikke umiddelbart en af 90’ernes centrale skuespillere. Ikke desto mindre har Steve Buscemi udmærket sig i en række af årtiets vigtigste film. Han brød for alvor igennem i Håndlangerne (1992) af Tarantino og har siden medvirket i film som Pulp Fiction (1994), Fargo (1996) og The Big Lebowski (1998). ...

Anmeldere

Scope
Sjælenes værksted

Baren, det andet hjem. Indhyllet i ugegamle tobaksfaner, svøbt i jukeboxens croonende melankoli. Stamstedet, hvor alle kender dig, og hverken sollyset eller dårlige minder kan nå frem. Baren, med andre ord, stedet, hvor du har ro og fred til et tyllende alkoholisk hærværk på krop og sjæl. Dér udspiller hoved- parten af Steve Buscemis instruktør-debut sig. Og det er OK , det er godt nok.

Baren hedder Trees Lounge og den ligner. Komplet med tjærede paneler, imiterede lædersofaer og en overgrebsagtig overflod af brunhed, hvor man end sig vender hen.
Trees Lounge er som barer er flest. Befolket af et trist, småbittert og kværulantisk folkefærd, et folk, der ikke fik billet til "The Land of Milk and Honey". Til gengæld tager de revanche med øllet og de små skarpe.
Det er ikke noget mondænt afsæt for en film, sådan en flok halvsnøvlende tabere fanget i ligegyldige samtalers tomgang, gamle øltricks, slagsmål og ævl. Lurvet, er vel et mere passende udtryk.

Men lurvetheden til trods - og hovedpersonen Tommy (spillet af Buscemi selv) er den inkarnerede lurvethed - er der i Buscemis ret præcist aflyttede skildring ikke tale om en tvær moralsk udstilling af disse djærvt drikkende mennesker, langt snarere en beskrivelse af vilkårene på godt og ondt for forstadsfolket, der på den ene eller anden måde er sat udenfor.

Det er ikke socialrealisme, men det er tættere på end flertallet af de amerikanske film vi ellers ser. Det er heller ikke deprimerende, dertil er Buscemis strøg for lette og tørt humoristiske.
Det er godt nok.

At drikke er at...
Steve Buscemi er en af dette årtis mest karakteristiske ansigter. Hvilket aparte tandsæt, hvilket forpint og gennemført usundt udseende, hvilke forsovede øjne og hvilken gennemsigtig bleg teint! Alt dette kan man nyde i hans fremstilling af sjuften Tommy Basilio. En taber, i ordets måske alvorligste forstand. Han har nemlig tabt sin kone (og måske deres endnu ufødte barn, et usikkerhedsmoment filmen ikke opløser) til sin ex- arbejdsgiver og ex- bedste ven. Arbejdsløs ex- mekaniker er han også. Her er altså en mand, der er ex- alting.

Det eneste Tommy Basilio stadig har er: to arme, en mund og en voldsom tørst. På sjælenes værksted kan man rette lidt op på livets retningsløse tumlen og på sin egen rådvildhed med en importeret øl og nogle hurtige små. Og det gør Tommy, sammen med "vennerne" i Trees Lounge.
Han bor der nærmest.
Tommy fremstilles som det han ret beset er. Intelligent, men rådvild. Morsom, men bitter. Ung, men opgivende. Ikke uden muligheder, men uden håb. Måske et udtryk for et fremskrædet stadie af forstadsapati, måske dybe kærlig-hedssorger, måske fordi Tommy bare er sådan.

Filmen giver ingen stort orkestrerede forklaringer på tingenes tilstand. Tommy har begået nogle fejltrin, men de er ikke det centrale for filmen. Det afgørende er skildringen af Tommys, og ude i periferien andre bargæsters, mere eller mindre vellykkede forsøg på at komme videre fra det eksistentielle pit-stop i baren.

Tommy roder sig ud i et blitzkort, men uheldigt, forhold til sin ex-svigerindes 17-årige datter (filmens anden store præstation af Chloe Sevigny). Og sådan er han. Ikke for smart. Til sidst ser vi Tommy sidde på ærkedrankeren Bills stol. En mand med årtiers druk indgraveret i ansigtet. Nu er han tilsyneladende lykkedes med sit projekt:
at drikke sig ind i døden.

Det lover ikke godt for Tommy, at han sidder der til sidst. Medens jukeboxen flæber og kun forstyrres af flasker, der finder vej til tørstige ganer. Men det er OK at filmen slutter her. Uden entydighedens stempel. Trees Lounge er ikke en stor brusende cocktail af en film, det er en lille skarp opstrammer til at gå ud i solen på.

Brugere

12/12-03Kommer i aften og anbefales
Anonym
Jeg er helt vild med Steve Buscemi, og det gør måske at jeg overvurderer denne film. Men kan du lide skæve og sorte film, hvor hovedpersonen i bund og grund er et halvklamt og usympatisk menneske, bør du tænde for TVDanmark 1 i aften klokken 00:20.


Fakta

Medvirkende
Tommy Steve Buscemi
Connie Carol Kane
Mike Mark Boone Junior
Bill Bronson Dudley
Rob Anthony LaPaglia
Raymond Michael Buscemi
Theresa Elizabeth Bracco
Johnny John Ventimiglia
Vic Steven Randazzo
Jackie Suzanne Shepherd
Onkel Al Seymour Cassel
Wendell Samuel L. Jackson
Debbie Chloë Sevigny
Bag kameraet
Instruktion Steve Buscemi
Produktion Chris Hanley, Brad Wyman
Manuskript Steve Buscemi
Fotografi Lisa Rinzler
Klip Kate Williams
Scenografi Steve Rosenzweig
Musik Evan Lurie
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Alkoholiker, Værtshus
Premieredatoer
Biograf 25.07.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 95 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 6.827
Selskab Muse Productions
Biodistributør All Right Film

Se også...