Rob Roy

Selvom Rob Roy lever under Marquis de Montroses beskyttelse, erklæres han alligevel fredløs, da en aristokratisk håndlanger stjæler den store sum penge, som klanen netop har lånt af Marquisen. Truet med fængsling og med klanens og familiens sikkerhed sat på spil, starter Rob Roy en privat krig mod Marquisen, som ubønhørligt truer Rob Roy og hans elskede Mary på livet. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Action, Drama
Instruktør Michael Caton-Jones
Medvirkende Liam Neeson, Jessica Lange, John Hurt, Tim Roth
Spilletid 140 min.
Biopremiere 26.05.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Liam Neeson

Høj og stolt som en træstamme, med en stemme som fugtig mos og et par dybe skovsøer som øjne. Nordireren William John Neeson blev et af 1990'ernes bløde sexsymboler i Hollywood med roller i naturdramaet 'Nell' (1994) og højlandsfilmen 'Rob Roy' (1995). Han var nu heller ikke tosset i Sam Raimis afsindige tegneserietornado 'Darkman' (1990), der ga...

Anmeldere

Scope
Da mænd var gjort af stål
- og gik i ternede skørter...

Vi befinder os i det skotske højland i starten af 1700-tallet. Robert Roy MacGregor, iblandt venner Rob Roy, er den stolte leder af MacGregor klanen. Til opretholdelse af livet i landsbyen, er klanmændene kvægdrivere for Marquisen af Montrose - og man går ikke af vejen for at slagte de kvægtyve, som hindrer den rette arbejdsgang. Alligevel har klanen svært ved at overleve. Der er hårdt brug for nytænkning, og Rob Roy har da også en plan. Ved at låne 1.000 pund af Marquisen vil han opstarte sin egen virksomhed udi studehandel. Planen er god nok, men den forpurres af en pengegrisk aristokrat, som dræber Rob Roys betroede ven og stjæler pengene, inden de får mulighed for at yngle. Klanen er dermed i bundløs gæld til Marquisen. Kun hvis Rob Roy offentligt vil tilsvine Marquisens rival, Hertugen af Argyll, kan gælden eftergives.

Men en rigtig mand har en ære, så det vil vor helt naturligvis ikke. Rob Roy erklæres fredløs og en vedholdende jagt - hvor alle kneb gælder - sætter ind.

Kærlighed og ære
Før historien kommer rigtigt igang, bruges der en forfærdelig masse krudt på persontegningen. Vi lærer, at 'ære' er den bedste gave, en mand kan give sig selv. At de små må stå sammen mod de store og at man med næstekærlighed kommer længst. Altsammen fine karaktértræk, som klanen har til overflod og aristokratiet mangler så fuldstændigt.

Kærligheden mellem Rob Roy og hans kone Mary er intens. De elsker hinanden og de elsker. Forspil er ikke nødvendigt i deres univers. Det blotte syn af hinanden er nok for dem. Da vi ser parret sammen første gang, har Rob netop været ude for at udrydde kvægtyve. Han glider ned i sengen bag den sovende Mary - og VUPTI. Senere på familiens picnic i det pirrende skotske højland, forsvinder de to sønner ud af billedrammen for at lege - og VUPTI... Ja, de to elsker virkelig hinanden.

Onde papfigurer
Filmens onde figurer er og bliver gjort af pap, men én af dem glimrer i sin fuldkomne modbydelighed. Oven på de smukke, elskende helte finder man sine lastefulde sider rigt repræsenteret af Marquisens håndlanger, Achibald Cunningham. I Tim Roth's skikkelse, møder vi en dekadent blodsuger, som selv iført tidens højeste mode; knæstrømper, flæser og krøllet paryk, fremstår som ondskaben selv. Aristokratsønnen, hvis eneste aktiv i livet er at kunne svinge en kåre, smæder de rænker, som gør Rob Roy fredløs. Archibalds nederdrægtighed kan måles på hans forhold til kvinder. Til tjenestepigen, som netop har erklæret sig gravid med ham og tilmed sindsygt forelsket i ham, er hans sidste ord: "Kærligheden er en mødding; jeg er blot hanen, der står og galer på den."

Så kan den virkelige handling begynde. Rob den fredløse jages, og hvad gør man, hvis man mest effektivt vil ramme en rigtig mand? Man sigter selvfølgelig på det ømmeste punkt - hans kone. Mens Rob og hans mænd jages i højlandet, hærger Marquisens mænd i klanens landsby. Kvæget skydes, husene brændes ned og Archibald forgriber sig på det mest dyrebare i Robs liv - Mary...

Rob Roy spilles af Liam Neeson ("Schindler's Liste"), som selv iført den lille skotsk-ternede, udfylder sin rolle mandigt og virilt. Han er overbevisende som den selvopofrende klanleder, men når alligevel ikke sin kone til sokkeholderne i ydmyg selvopofrelse. Filmens absolut stærkeste scene udspiller sig imellem Mary og Robs bror, da de hærgende håndlangere igen sejler bort. Jessica Lange ("Postbudet ringer altid to gange", "Frances" og "Blue Sky") får her som den yderst krænkede, men stolte, kvinde mulighed for at vise sit talent. Selvom filmen bliver for lang og slutningen for sød - men sådan skal det jo være - står denne scene indprentet længe efter, at man har forladt det sværdsvingende helteepos.

Brugere

21/05-05Bedre end whiskey:-))))
Den er helt sikkert storfilm. helt nede på jorden og dog. Men herlig er den.
En skål for Robert Roy McGregor og McGregorklanen.

04/10-03Uhhh....den er go'!!
Anonym
Uha...det er en god film. Jeg har lige fået den på dvd, og den er simpelthen bare god. Det bedste er nok tim roth...wauw hvor han spiller godt, det er jo helt vildt (klart at han har fået en oscar for denne rolle). Han er helt klart en af de største skuespillere...respekt til ham!!!
Denne film bliver man simpelthen nødt til at se....det skal man ikke snyde sig selv for...lov mig det:)

04/08-03Oooh, this is a luuuuvstory!!!
Anonym
En helt ok film og skuespillet er helt i top! Jessica Lange bliver dog lidt træls og høre på (nogle gange), men ellers er filmen helt med på den front! Den er også spændende og Tim Roth er og bliver altså en mand man ikke kan overse for han er rigtig rigtig god! Der er dog til tider lige en tand for meget luuuuuv, især til sidst hvor det virkelig bliver for kvalmende!!! Men ellers hel fin underholdning og hvis ikke andet er der skøn natuar at kigge på!!


Fakta

Medvirkende
MacGregor Liam Neeson
Mary MacGregor Jessica Lange
Marquis af Montrose John Hurt
Archibald Cunningham Tim Roth
MacDonald Eric Stoltz
Hertug af Argyll Andrew Keir
Killearn Brian Cox
MacGregor Brian McCardie
Will Guthrie Gilbert Martin
Betty Vicki Masson
Bag kameraet
Instruktion Michael Caton-Jones
Produktion Peter Broughan
Manuskript Alan Sharp
Fotografi Karl Walter Lindenlaub
Klip Peter Honess
Scenografi Assheton Gorton
Musik Carter Burwell
Genrer og relationer
Genre Action, Drama
Premieredatoer
Biograf 26.05.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 140 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 31.785
Selskab United Artists
Biodistributør United International Pictures

Se også...