Butterfly Kiss

Den uforudsigelige og meget farlige Eunice rejser igennem England på jagt efter Judith. På vejen møder hun ensomme Miriam, der arbejder på en tankstation og bor alene med sin gamle mor. Miriam betages af Eunice og beslutter sig for at rejse med hende. I løbet af rejsen bliver Eunice mere og mere voldelig, men Miriam viger ikke fra hendes side. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Thriller
Instruktør Michael Winterbottom
Medvirkende Amanda Plummer, Saskia Reeves, Kathy Jamieson, Des McAleer
Spilletid 88 min.
Biopremiere 01.04.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Mangel på kærlighed

"Butterfly Kiss" er en film, der forudsætter en særlig sindstilstand hos tilskueren

På en øde tankstation i det nordlige England dukker en mærkelig og forvirret kvinde pludselig op og spørger efter %u201CJudith%u201D. Den kvindelige ekspedient aner ikke hvad hun snakker om og fejer hende surt af - sekundet efter ligger hun død bag disken.

Sådan starter den engelske film %u201CButterfly Kiss%u201D. Den morderiske kvinde hedder Eunice, og hun søger efter Judith, den eneste person, der nogensinde har elsket hende. Hun har allerede flere 'tankstationsmord' på samvittigheden, og forløbet ser ud til at skulle gentage sig, da hun ankommer til endnu en tankstation. Men i stedet for at optræde surt og ubehøvlet er den unge ekspeditrice venlig og imødekommende. Hun hedder Miriam og betages fra første øjeblik af den impulsive Eunice. Selv er hun stille, forsagt og meget ensom. Hun bor sammen med sin gamle mor, men det bliver der hurtigt lavet om. Miriam ender nemlig med at kvitte sit job - og sin mor - for at følge med Eunice rundt på de engelske motorveje i jagten på Judith.

Hurtigt udvikler de to kvinder et mærkeligt venindeforhold, hvor også sex kommer ind i billedet. Alligevel bliver %u201CButterfly Kiss%u201D aldrig til en egentlig lesbisk film - det lesbiske tema er nemlig mindre væsentligt. Filmen handler om mangel på kærlighed. For Eunice er "Judith" bare et fantom, et symbol på den kærlighed, hun aldrig har fået. I virkeligheden er der ingen, der nogensinde har elsket og forstået hende, hverken andre mennesker eller Gud, som hun føler vender det døve øre til. Derfor straffer hun andre, ved at myrde, og sig selv, ved bl.a. at bære smertefuldt snærende kæder over hele kroppen, der også er dækket af tatoveringer og ar. Miriam forsøger at nå ind til Eunice - ind bag kæderne, men det er for sent, og hendes kærlighed preller af. Eunice er ikke længere i stand til at elske eller modtage kærlighed. For hende er der kun én udvej, selvdestruktionen, mens der for Miriam stadig er håb. Hun er heller aldrig blevet elsket, men gennem sit forhold til Eunice slipper hun ud af den følelsesmæssige kokon, hun har befundet sig i.

Tag dig sammen!
Michael Winterbottom, der ellers kun har arbejdet med tv, har instrueret %u201CButterfly Kiss%u201D med sans for den velkendte engelske realisme iblandet nogle enkelte 'poetiske afstikkere', hvor især slutsekvensen udmærker sig - den bliver ligefrem filmens bedste øjeblik. Ellers ligger hovedvægten på den mærkelige historie og dens to kvindelige hovedpersoner Eunice (Amanda Plummer) og Miriam (Saskia Reeves).

Amanda Plummer spiller endnu engang et afvigende og sindsforvirret kvindemenneske, og det er hun virkelig god til. Saskia Reeves er ligeledes overbevisende som den stille Miriam. Selvom rollerne er så forskellige, formår de to skuespillere langt hen ad vejen at skabe det konfliktfyldte samspil, der er så essentielt, for at filmen skal fungere. Problemet er bare, at begge roller er hamrende irriterende! Gang på gang får man lyst til at slå Eunice og ruske Miriam, mens man råber: %u201CNu ta%u2019r du dig for f..... sammen%u201D!

Man kunne kalde %u201CButterfly Kiss%u201D for en krydsning mellem %u201CNatural Born Killers%u201D og %u201CThelma og Louise%u201D, men det er egentlig misvisende. %u201CButterfly Kiss%u201D er ikke sådan at sætte i bås - faktisk har jeg aldrig set noget lignende. Den vil nok provokere og fornærme nogen, andre vil bare syntes, den er åndsvag, mens meget få rigtig vil kunne lide den. %u201CButterfly Kiss%u201D kræver under alle omstændigheder en speciel sindstilstand hos tilskueren for gnidningsfrit at blive accepteret.

Brugere

03/05-04Hahahahaha!
Anonym
Denne film er total latterlig...Amanda Plummer overspiller så man i den grad må krumme tæer....Føj! At kalde dette makværk for en af Englands bedste film er da toltalt langt ude...!!

03/05-04den bedste film ever!
Anonym
det her er virkeig en af englands bedste film igennem hele historien..
jeg har lige købt region 1 udgaven og den er virkelig virkelig god


Fakta

Medvirkende
Eunice Amanda Plummer
Miriam Saskia Reeves
Wendy Kathy Jamieson
Eric McDermott Des McAleer
Danielle Lisa Jane Riley
Elsie Freda Dowie
Ella Paula Tilbrook
Tony Fine Time Fontayne
Angela Joanne Cook
Tjener Shirley Vaughan
Bag kameraet
Instruktion Michael Winterbottom
Produktion Julie Baines, Sarah Daniel
Manuskript Frank Cottrell Boyce
Fotografi Seamus McGarvey
Klip Trevor Waite
Scenografi Rupert Miles
Musik John Harle
Genrer og relationer
Genre Thriller
Undergenre Road movie, Sort komedie
Nøgleord Homoseksuel, Seriemorder
Premieredatoer
Biograf 01.04.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 88 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 3.145
Selskab Lions Gate Films, Dan Films, Merseyside Film Production Fund, Triboro, British Screen
Biodistributør Camera Film

Se også...