Clockers

Livet i 'the projects' i et kvarter i Brooklyn, New York City, har sine egne normer og sit eget hierarkiske system. Det er cool at kunne dræbe, men ikke at være på stoffer. Til gengæld er det helt i orden at sælge dem, og det gør Strike og hans bande. For at avancere må Strike skaffe dealeren Rodney af med en besværlig sælger. Strikes pæne ældre bror melder sig selv for mordet, men kriminalassistent Rocco Klein holder øje med Strike. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Spike Lee
Medvirkende Harvey Keitel, John Turturro, Delroy Lindo, Keith David
Spilletid 128 min.
Biopremiere 10.05.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Harvey Keitel

Harvey Keitel brugte sin ungdom på teaterscenen og har siden gjort sig gældende som karakterskuespiller med en række store optrædender i små, skæve film. Han var med i flere af de tidlige Scorsese-film og kan ofte opleves i intense roller som hårdkogt mand, der oplever verdenen fra gadeplan. Han kom ud til et stort publikum med små, velskårne...

Anmeldere

Scope
En plet på fortovet

Spike Lee tager endnu engang fat i det sorte USAs alarmerende problemer

I Spike Lee's fortløbende nedfældelse af det sorte USAs historie er han med "Clockers" nået til livet i 'the projects' - det sociale storby-boligbyggeri. Det er her man ender - eller endnu værre starter - når man tilhører den del af befolkningen, som klynger sig fast til nederste trin på den sociale rangstige. En skæbne, der som bekendt fås i et ekstremt ulige forhold, når man er alt andet end hvid.

Livet i og omkring 'The Nelson Mandela Houses' i Brooklyn, New York City, har sit eget normsæt, sine egne værdier og sit eget hierarkiske system. Det er cool at kunne dræbe, hvis man skal, men ikke at være på stoffer. Til gengæld er det helt i orden at sælge dem, som Strike og hans 'gang' gør. Nogen skal jo gøre det, og noget skal man leve af. Det er ikke noget egentligt valg, det er eneste mulighed, hvis man ser bort fra uopnåelige og utaknemmelige jobs i fastfood-joints.

En nådesløs verden
Strike, som spilles af debutanten Mekhi Phifer, er dealeren Rodneys kronprins blandt hans 'clockers': Teenage-drengene, som altid, 'around-the-clock', kan findes på bænkene i kvarteret, i den laveste position blandt narkosælgere. Konstant i søgelyset af et kynisk og korrupt narkopolitikorps (hovedsageligt ikke-sorte), hvis funktion synes at være at ydmyge de kriminelle frem for at standse kriminalitet. Ydmygelserne består bl.a. i offentlige 'stripsearches', i ordets bogstaveligste forstand, som efterlader de hårde drenge med bukserne nede om knæene, slukørede og nedværdigede.

Officielt driver kvarterets bagmand, Rodney Little (Delroy Lindo), en slikbutik, hvorfra de ganske unge drenge plukkes tidligt og rekrutteres til en kriminel løbebane med muligheder for gradvis avancement. Strike render rundt med mavesmerter Det viser sig at være et blødende mavesår, forårsaget af det stressende liv på bænkene, så han er klar til en oprykning. Den snu Rodney har bare en lille opgave til ham inden, der skal demonstrere hans mod og loyalitet; han skal myrde en af Rodneys dealere, som kører lidt forretning ved siden af den aftalte. Strike kan til gengæld få hans status og position - og Rodneys fortsatte kærlighed. Så han har vel ikke noget valg, Rodney er den eneste 'far', der nogensinde har optrådt i hans verden.

Som en pinefuld illustration af, hvordan den onde cirkel af vold og kriminalitet spredes som ubrydelige ringe i vandet, følger man Strike rekruttere sin egen kronprins blandt kvarterets (faderløse) 12-årige drenge. Tyrone (Pee Wee Love) får lektioner i de herskende værdier og et forbillede, som han senere vil vise sig i stand til at leve op til. Selvom Tyrones mor gør alt for at holde ham fra Strike, ender hun, ligesom resten af filmens mødre, som det magtesløse sandhedsvidne. Hun har endnu kampånden, Strikes mor ser desillusioneret til bag lejlighedens gardiner.

Den uønskede dealer myrdes, uden at morderens identitet afsløres. Strikes ældre bror melder sig selv for mordet til kriminalassistent Rocco Klein, spillet af Harvey Keitel. Men Klein er ikke tilfreds med 'opklaringen', den anholdte er en hårdtarbejdende mønsterborger med ren straffeattest og tilfredse arbejdsgivere. Kort sagt: En god sort mand. Holder han hånden over den yngre, kriminelle bror?

En række forhør finder sted på stationen i overblændede men farvemættede billeder, skabende en urolig, kunstig verden, som ligger langt fra den gadernes realisme, der til overflod etableres i titelsekvensen. Det er ikke for sarte sjæle, når der til pop-musik panoreres henover det ene 'crime scene' still-billede efter det andet af gadens sorte drabsofre, liggende i akavede stillinger i pøle af eget blod.

Fortællingen bliver ekstra interessant, fordi den aldrig gøres til et simpelt spørgsmål om skyld i en enkelt drabssag. Mere end at være en 'whodunit' fortælling sætter Kleins opklaringsarbejde nemlig spot på mekanismerne i både det nære og det omkringværende samfund. Han kæmper imod den øje-for-øje afstraffelse, som praktiseres på gaden og i retssystemet. Han gør sin egen prøvende indsats for at bryde den onde cirkel, bare for en stund.

Hva' rager det mig?
Filmen er en smule skizofren i sin, om ikke lykkelige så dog håbefulde, slutning. På én gang postulerer den, at det rent faktisk nytter at gøre en indsats, men samtidig ender en anden sort fyr fra Strikes kreds som 'endnu en plet på fortovet'. Et yndet udtryk blandt de kyniske drabsbetjente, som tillige betegner det sorte samfund som en 'selvrensende ovn'. Den ene kriminelle gør samfundet en tjeneste ved at likvidere den anden.

'Ja, ja, lad dem bare udrydde hinanden, hvad rager det mig', kan man fristes til at tænke som dansker - og amerikaner (det ligner i øvrigt til forveksling den dominerende reaktion på de seneste rockeropgør her i vores eget lille land). Med Rocco Klein og kvarterets egen sorte politimand (Keith David) argumenterer Lee for det modsatte. Hvis bare problemerne 'ragede' nogle flere, kunne man, med bitte-små skridt, bevæge sig i den rigtige retning.

Filmen er baseret på en roman af Richard Price, som bl.a. har skrevet manuskript til "Sea of Love". Oprindeligt skulle Martin Scorsese ha' instrueret "Clockers", men "Casino" kom lykkeligvis i vejen. Scorsese, der i stedet blev producer på filmen, valgte Spike Lee som instruktør og medforfatter på manuskriptet - efter min mening det eneste rigtige valg. Besætningen er et frugtbart møde mellem gamle kendinge fra Scorsese's og Lee's tidligere film. Den altid velspillende Harvey Keitel, der har medvirket i fire Scorsese-film (herunder "Mean Streets" og "Taxi Driver"), hans mere anonyme partner spillet af John Turturro, der er god for tre Lee-film, og endelig slangen Rodney Little, spillet af Delroy Lindo, som har medvirket i Lee's to seneste film.

"Clockers" lægger sig som en naturlig og meget stærk fortsættelse af Lee's filmiske dokumentation af den sorte befolkningsgruppes liv og, ikke mindst, død. En absolut vedkommende fortsættelse til film som "Do the Right Thing", "Jungle Fever" og "Malcolm X". Lee's seneste spillefilm den vage "Crooklyn", et retrospektivt og småromantisk kig på det lidt bedre stillede sorte Brooklyn i 70'erne, fik aldrig dansk biografdistribution. Det var en af hans film uden de store referencemuligheder for et dansk publikum.
"Clockers" har min fulde anbefaling, både for det vedkommende emne og for den, til det sidste, visuelt interessante realisering af det

Brugere

27/08-07The Rotten Core Of The Big Apple
Spike Lees Clockers er både hans bedste og mest underkendte film til dato.

Vi følger pusheren Strike (Mekhi Phifer i en strålende debut) i nogle hektiske døgn, hvor vold, narkohandel, politichikane og mord er hverdag. Da en pusher findes død vil politimanden Mizzelli bare have en hurtig opklaring, hans makker Rocco (en suveræn Harvey Keitel) vil have sandheden, da han næppe tror på at dydsmønstret Victor (som er Strikes bror) kunne have begået denne forbrydelse.

Allerede fra første billede gør Lee det klart hvad han har i sinde at vise os de næste timer: De sortes liv (og endenu mere død) i det tårnhøje boligprojekt helvede, og filmen er filmet i en utrolig autentisk og dokumentarisk stil der klæder filmen godt, siden vi godt ved at der ikke er meget fiktion over det vi overværer p...

28/10-06Ormene i æblet 5
"Clockers" er Spike Lee's begrundelse for, hvorfor man ikke skal lukke øjnene for omverdenen. Under alle omstændigheder kan man se filmen, og opleve det uudslettelige allekald den udråber.

Instruktørens kærlighed for byen New York City, og i særdeleshed Manhattan, er tydelig. De smalle grønne parkområder, de gule taxa'er, og avenuernes renlighed og elskværdige charme virker især fascinerende når man (som mig) selv har oplevet dem. Men her stopper også genkendelighederne mellem min egen Manhattan-erindring, og den Spike Lee holder luppen tæt op for. Filmen "Clockers" er nemlig på ingen måde nogen overfladisk kærlighedserklæring fra Lee. Hans filmatisering af Richard Price's bog af samme navn, tager hånd om (u)menneskelige problemer i den pæne by, sort på hvidt, hvidt på sort. Og hvor s...

07/10-04superfilm!
Anonym
den her film er et mesterværk! spike lee formår ikke at tage stilling til noget, men fremhæver dårlige sider fra alle parter sammen med de gode. han tager hverken parti for politiet eller the clockers... så man blir på en måde tvunget til selv at tage stilling. men oven i det hele girhan én følelsen af at man ikke ved nok om dem...(ingen fatter hvad jeg snakker om, end ikke mig selv)

09/10-03don
Anonym
Din anmeldelse er jo også en ros til Spike Lees stil, så vi er ret enige.

Og du har ret. Der er ingen tvivl om at Spike Lee, som Scorsese og Tarantino, elsker gaden og gadens lov.

Jeg beklager, hvis jeg fik formuleret mig kritisk overfor dig. Og jeg er også klar over, at jeg i mit forsøg på at distancere mig fra selve handlingen for at finde temaet i en film, ofte overser andre værdier ved samme film, som du jo påpeger.

Tak for de pæne ord.

09/10-03til sandman
Anonym
Jeg er dybt imponeret over din filmviden og nyder meget at læse dine indlæg. Jeg er dog en smule forbløffet, da det virker som om du mener jeg burde være ligeså intellektuel indenfor film, som du er. Det er jeg langtfra, og det kan man vel se udfra mine indlæg. Tak for gode kommentarer over hele linien

07/10-03nu er det jo kunst
Anonym
(spoilers ahead)

og derfor er det ikke realismen, men den bagved liggende idealisme, der er Spike Lees bidrag med denne film.

Knægten, der til sidst ender som morder, fordi han tror at Strike er morderen og vil være lige så sej som ham, er ikke andet end ny identitetsløs eksistens a la Triers idealist fra Forbrydelsens Element.

Smukt og tragisk vist af Lee.

07/10-03vigtigt
Anonym
En vigtig film fra den kontroversiele Spike Lee, som ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener.

Vi starter med at blive chokeret. Billeder af mennesker,der er blevet skudt. Så ved vi hvad vi har i filmen. Lee giver os den meningsløse up-in-your-face vold, som Amerika er præget af. Det er råt, realistisk og skræmmende.

Der er ingen tvivl om Spike Lee's evner som instruktør. Det virker ikke så meget som om han instruerer film, men mere som om han har taget et kamere med på en tur. Han kender miljøerne så godt, at de forekommer fuldstændig realistiske og man føler, at man selv er til stede.

Det bedste ved denne film er skuespillerne. Den datid ukendte Mekhi Phifer spiller som om han lige var blevet hevet ind fra gaden, og gør det forrygende. Alle personer i filmen gør det godt ...

05/01-03Spike Lees bedste....
Anonym
Efter min mening er det Spike Lees bedste film, hvor han tager fat omkring USAs mange store problemer. Drab og stoffer er de helt store og mørke emner.

Spikes stor viden om disse emner har vi jo set fra hans tidligere film, så man må sige, at han i hvart fald overbeviser alt og alle i denne her vellykkede Clockers.

Filmens forløb omhandler, hvordan de folk prøve at overleve på gaden, og de gør de ved at sælge stoffer, og for den sags skyld også at dræbe, hvis det bliver nødvendig. Man bliver nød til at tjene penge på en måde, men det bliver så sandlig også svært at overleve bagefter.

Dealeren Rodney er benhård. Han spiller et dobbeltliv, som prøve at skaffe kunder (De unge), og så bagefter rydde dem af vejen, hvis de blander sig i alt for meget, som ikke vedkommer dem.

Polit...


Fakta

Medvirkende
Rocco Klein Harvey Keitel
Larry Mazilli John Turturro
Mekhi Phifer Delroy Lindo
Andre the Giant Keith David
Tyrone Peewee Love
Iris Jeeter Regina Taylor
Errol Barnes Thomas Jefferson Byrd
Go Fredro Starr
Bag kameraet
Instruktion Spike Lee
Produktion Jon Kilik, Spike Lee
Manuskript Spike Lee, Richard Price
Fotografi Malik Hassan Sayeed
Klip Samuel D. Pollard
Scenografi Andrew McAlpine
Musik Terence Blanchard
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 10.05.1996
Dvd 23.10.2002
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 128 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 9.136
Selskab Universal Pictures, 40 Acres & a Mule Filmworks
Biodistributør United International Pictures

Se også...