Det er ét af Fyodor Dostoyevskys tidligste og mindre kendte værker, "Dobbeltgængeren", som her bliver flyttet fra Rusland i det 19. århundrede til en slags dystopisk retro-nutid. Og det bliver leveret i meget konsekvent stil af forfatter-instruktør Richard Ayoade, der allerede imponerede med sin fine debutfilm, "Submarine", men her hæver niveauet yderligere en tak i en intellektuel og underholdende film.
Hovedpersonen i "The Double" er Simon James, en yngre mand i kedeligt jakkesæt, der laver uspecificeret bureaukratarbejde på sit kontorjob. Når han har fri, bruger han tiden på at udspionere den søde kopist fra kontoret, som bor i blokken over for hans lejlighed, og som han ikke kan tage sig sammen til at invitere ud. Simons liv bliver dog vendt op og ned, da hans dobbeltgænger, James...