Den canadiske arthouse-instruktør Atom Egoyan har i sine nyere film bevæget sig mere og mere i retning af et mainstream-udtryk, og den udvikling fortsætter han med "The Captive", som fortæller en historie, man har set mange gange før i forskellige varianter. En mand kører sin 10-årige datter hjem fra skøjtetræning og beder hende om at vente i bilen, da han skal ind og købe en tærte. Men da han få minutter senere kommer ud igen, er hun væk.
Det er et thrillerplot baseret på ét af nutidens største skræmmebilleder, nemlig pædofile, der bortfører børn og gemmer dem i kældre. Som sagt er det set mange gange før, men forfatter-instruktør Egoyan bygger historien ganske komplekst op ved at bruge tre fortælleplaner: Et nutidsplan, der foregår otte år efter bortførelsen; et fortidsplan omkring ...