Mennesker bliver spist

Herluf og Ingelises mangeårige ægteskab står i stampe, og mens de forbereder datteren Gittes tredje bryllup, indleder Ingelise en affære med en kollega. Samtidig opdager Herluf, at han er ved at blive senil, da han begår en utilgivelig fejl på bilværkstedet, hvor han arbejder. En skønne dag kommer Herluf slet ikke hjem, og så bliver Ingelise og familien urolige. © Scope

Produktionsår 2015
Genre Drama, Komedie
Instruktør Erik Clausen
Medvirkende Erik Clausen, Bodil Jørgensen, Lærke Winther Andersen, Rasmus Botoft
Spilletid 104 min.
Biopremiere 26.02.2015
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Movie Monday

Bodil Jørgensen

Bodil Jørgensen blev uddannet på Statens Teaterskole i 1990 og har siden 1997 været ansat på Det Kongelige Teater. På film fik hun sit hjerteskærende gennembrud som spagfærdige Karen i ”Idioterne” (1998), den anden Dogme-film. Også i ”Fruen på Hamre” (2000) imponerede hun med smuk og skrøbelig viljestyrke i titelrollen. ...

Anmeldere

Politiken
"Det bliver idylliseret og ganske sentimentalt, men det virker også rørende: at der hos Clausen er denne lyst til solidaritet. Og den er befriende at overgive sig til."

Berlingske Tidende
"Det er en opsang til alle os, der ikke ser efter, fortalt med en ægte varme og medmenneskelig bekymring, der opvejer alle de skønhedsfejl filmen - også - har."

Jyllands-Posten
"Når "Mennesker bliver spist" alligevel er en behagelig oplevelse, skyldes det mildheden. Væk er den forudsigelige, bombastiske kritik af alt til venstre for socialdemokratisk dansktopfolkelighed og arbejderromantik. Og dermed er der plads til en kærlig undersøgelse af hovedkaraktererne."

Weekendavisen
"Efter ronkedor-brølet i 'Ledsaget udgang' og 'Frihed på prøve' er Clausen her atypisk afdæmpet. Det er hans bedste film siden 'De frigjorte', og 'Mennesker bliver spist' kunne i vid udstrækning være et billede af den samme mand tyve år efter."

Information
"Vi overværer et drama om at hænge i livet med det yderste af fingerspidserne. Men det foregår selvfølgelig med et clausensk lune, hvor der uddeles kærlige lussinger til pæredanskerne."

Ekstra Bladet
"Clausen formår igen at pille enhver brod ud af sin historie med sit forlorne lune, fortærskede typer og manglende mod til at søge derhen, hvor det for alvor betyder noget eller gør rigtigt ondt."

B.T.
"Måske er det alderen, der har gjort instruktøren så rund, men det skal han ikke høre et ondt ord for. For 'Mennesker bliver spist' er rigtig sjov, varm og vedkommende."

Cinemazone
"Første halvdel af filmen er den stærkeste, mens handlingen bliver mere dramatisk end godt er i anden halvdel, hvor pointen om familiens sammenhold bliver noget tungt præsenteret."

Ekko
"Erik Clausen viser med 'Mennesker bliver spist', at han stadig har sort bælte i noget så paradoksalt som elegant socialrealisme."

Brugere

01/03 17:25Clausen logik.
Ligesom Hella Joof har Erik Clausen sin egen logik, som tydeligt fortæller at det er ham som har skrevet replikkerne. Samtidig glemmer han ikke sine gamle venner, som også har roller i filmen. Denne gang har han skabt en figur som, på grund af tiltagende demens, må overlade en del af rampelyset til Bodil Jørgensen, som så får lov til at sige hans sædvanlige sandheder. Finurlig film, som bringer Clausen ud på et forvirret eventyr som hovedpersonen ikke husker meget af bagefter.


Fakta

Medvirkende
Herluf Erik Clausen
Ingelise Bodil Jørgensen
Gitte Lærke Winther Andersen
Malthe Rasmus Botoft
Mester Leif Sylvester
Holger Nicolas Bro
Hanne Charlotte Fich
Bjarne Steen Stig Lommer
Fru Petersen Helle Ryslinge
Præst Ole Dupont
Bag kameraet
Instruktion Erik Clausen
Produktion Maja Dyekjær
Manuskript Erik Clausen
Fotografi Kim Høgh
Klip Henrik Vincent Thiesen, Louise Clausen
Scenografi Benjamin Salomon
Musik Kim Larsen
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Nøgleord Affære, Bryllup, Ægteskab
Premieredatoer
Biograf 26.02.2015
Dvd 02.07.2015
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Sprog Dansk
Produktionsår 2015
Spilletid 104 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Selskab Clausen Film
Biodistributør Nordisk Film
Dvd-distributør Nordisk Film

Se også...