Løvernes konge (org. version): Ikke en børnefilm?

Løvernes konge (org. version)

05/01-05Ikke en børnefilm?
Løvernes Konge er min yndlings disneyfilm nr. 2. Alt er bare tiptop: billederne, musikken, historien osv. Det der gør filmen bedre i forhold til så mange andre disney produktioner, er at den faktisk er rimelig voldelig. Scenen hvor Simbas far bliver trampet ihjel af antiloper, er jo direkte modbydelig. Men da jeg så den første gang i palads, syntes jeg at alt dette netop var med til at gøre filmen bedre, mere spændende og enestående (på trods af at jeg var 8 år), så dem der mener at filmen mangler noget, har jeg absolut intet tilovers for.


Udover det er den også sjov, Timon & Pumba er stadig et af de sjoveste par i disneyfilmenes historie. En replik som hvor Timon siger: Ehh, pumba dit svin, hvorefter Pumba siger: Jeg er et VORTESVIN!! - kan stadig den dag i dag få mig til at ligge død af grin...


Som i så mange andre disneyfilm, udspiller der sig i denne også en kærlighedshistorie. Men den er hurtigt overstået, forstået på den måde at den i filmen kun er romantisk i et ganske kort stykke tid, så man ikke kommer til at kede sig.


Så alt i alt en kanon god film der kan ses mange gange, og stadig være lige god. Snyd ikke dig selv for dette mesterværk, det vil du fortryde...

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.