Fort Apache: Efter torsdag kommer...?

Fort Apache
Film Fort Apache
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Efter torsdag kommer...?Anonym

27/10-03Efter torsdag kommer...?
Anonym
5½ - 'Fort Apache' er den første, og - det siger ikke så lidt - bedste, i John Fords "kaveleri-trilogi". Det er en fremragende film, der ikke bare manifisterer Ford som western-genrens mester, men også formår at trænge igennem de traditionelle genre-konventiner, og blive så personlig som nogen anden film: En egenskab som de største auteurs formår - Det er altså ikke bare en klassisk western efter fast skabelon, men en eksistentiel beretning om Fords yndlingstema: Pioner-myten.

Det er en af de Ford-film jeg hyppigst genser, for med glæde og beundring, tage del i det uomtvistelige mesterskab, som Fords instruktion leverer. Det er så præcist, og billedøkonomisk, at det burde danne skole for alle instruktører.

Jeg har sjældent, på film, set så fremragende en skildring af en forelskelse, som Ford giver af oberstens datter og løjtnanten: Her betyder en kejtet replik eller bemærkning alverden. Læg også mærke til scenen, hvor hun, i diligencen, beundrer sin flamme gennem et spejl - Her taler billedpoeten Ford.

Filmen har konstant kontrasten mellem den livsfulde soldater-romantik, og kadaver-disciplinen. Allerede i filmens første scener får vi en introduktion. Særlig smukt tegnet er det underlige forhold mellem obersten, og en af hans kaptajner. De kender hinanden fra tidligere, og han er den eneste, kaptajnen tilsyneladende respekterer. Her ligger et dyr begravet, som truer med, at komme op til overfladen, hvert øjeblik det skal være; Eller hvad med scenen ved militærballet, hvor obersten bliver nødt til, at byde moderen til datterens flamme op til dans: Her skal psykologiske barrierer overvindes.

'Fort Apache' synes, at være den første film, hvor Ford stiller væsentlige spørgsmåltegn ved den "gamle" Fords grundholdninger: John Wayne og Henry Fonda var hans yndlings-skuespillere, og hans filmiske alter-egoer. Det er derfor ikke bare fristende, men også nærliggende, at opfatte de to karakterer, som en og samme: Wayne repræsenter, som York, den nye tid, med det nuancerede menneskesyn og troen på forhandlingens magt; Fondas Thursday, er den gammeldags militærmand, med sort/hvidt for øjnene, og en tro på autoriteten og patriotismens magt; Fonda må dø for de nye tider, som Ford må revidere sit livssyn, men det sker ikke uden glorificering og vemod. Nok er Thursday død "men der vil komme en efter ham, og nye efter alle de soldater, der mistede livet. I dag og om 50 år. Og de vil kæmpe for den samme sag", som Wayne udtrykker det mod slutningen, hvor han overfor journalisterne bevarer myten om Thursday - og det han stod for. Wayne understreger sine ord ved, for første gang, at klæde sig regelmenteret på.

Så selvom filmen skildrer Thursday som en kold skid, som de færreste vil savne, er Ford af en anden opfattelse; Han var i det mindste en ærlig mand, han døde på ærens mark - han var den amerikanske drøm.

Også navnet Thursday er lokkende at tænke videre på. Efter torsdag kommer fredag, som var Robinson Crusoes slave, men til sidst ven. Hvad er det der kommer efter oberst torsdag ?

Om skuespillet kan siges meget: Fonda er blændende god, som en slags general Patton, higende efter næste mål; Waynes klassiske indsats ditto; barnestjerne-fænomenet Shirley Temple lægger slangekrøllerne, og pussenusse-stemmen bag sig, som sødmefyldt ingenue - og hendes i virkeligheden ægtemand, John Agar, debuterer lovende; Ward Bond og Pedro Armendariz er blandt de glimrende biroller.

'Fort Apache' er en af de vigtige Ford-film - en mesters værk.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.