Monster's Ball: tragisk opstemthed

Monster's Ball
Film Monster's Ball
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
I see what you did there...wrathcoil
tragisk opstemthedAnonym
Vildt synd for de sorte...Jesper
Tja ...Anonym
En dejlig film.Lars Sandgaard
hm?Anonym
RammendeAnonym
HejAnonym
Indlæg Se alle indlæg (22) Se mere

29/11-03tragisk opstemthed
Anonym
Omdiskuteret racefilm, der lever højt på kanongode skuespillerpræstationer. Billy Bob Thornton spiller afdæmpet og indædt godt, mens Peter Boyle som hans far er et rigtig dumt og egoistisk svin, der repræsenterer store dele af det amerikanske samfund. Heath Ledger gør det overraskende godt uden stjerneskrupler, mens Halle Berry vandt en oscar for sin hovedrollepræstation. Hun spiller rigtig godt, men der er blevet diskuteret kraftigt, om hun vandt den, fordi akademiet skulle vise sig retfærdige overfor sorte og hvide. Lige meget hvad spiller hun godt.

Som Thomas Nielsen så smukt udtrykker det, har denne film en af de stærkeste kærlighedshistorier. Jeg vil give ham ret, men jeg kan ikke se om (som Berry’s rolle er blevet beskyldt for) hun er en udnytter, eller om det er ægte kærlighed. Hun finder Thornton, når hun har brug for ham og hans penge. Filmen giver ikke et endeligt svar, så det er nok op til hver enkelte at bedømme.

Filmen er tragisk og uafrystelig, og perosnerne er fordomsfulde og egoistiske. Man kommer alligevel til at føle med dem, selvom man kun kender til deres dårlige sider. Filmens musik er stedvis fraværende og stedvis nærværende skræmmende og fortællende. Selvom der dvæles lidt for meget ved nogle scener er filmen ekstrem flot filmet, og jeg har vist aldrig set så fremragende billedsymbolik i andre film.

Filmens tema er ikke kun had mellem racer, men også den opløftende og livsredende kærlighed. Det er smukt, men racehadet og dens ophævning i filmen er ind imellem lidt for konstrueret og blåøjet. Filmens morale er, at vi ikke skal lade vores fortid bremse vores fremtid, og man er ikke sine forældre. Man kan forandre sig, med hjælp fra andre. Smuk, rørende og tragisk film, med en slutning der viser os en smule håb.

15/03-07tragisk opstemthed Don
Og "kun" 4 stjerner efter de rosende ord???

Til dit spørgsmål om at tolke på slutningen er min første tanke dette (husk lige det er laaaang tid og mange film siden jeg ahr set den!). Måske skal man slet ikke dele det sådan op, som får de eller får de ikke hinanden (eller rettere holder det og har sin berettigelse). Måske har man ikke selv tænkt videre da man lavede filmen, men lader svaret være op til den enkelte tilskuer. Det er jo svært at spå og som med virkeligheden, så aner vi jo ikke hvad der nødvendigvis sker i morgen.

En anden tanke er at Thorton og Berry's roller som mennesker slet ikke så forskellige endda, som vi gerne vil gøre dem til. Sandsynligvis har de meget mere til fælles end mange andre mennesker.

Hmm, som sagt også længe siden jeg sidst så den og har trods alt kun set den den ene gang.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.