Malena: God, men ikke noget nyt.

Malena

16/12-03God, men ikke noget nyt.
Anonym
Tornatore har atter engang skruet en smukt udseende gang nostalgi sammen, men har har desværre ikke meget nyt at tilføje. Hvis man ikke har set Mine aftener i Paradis, så vil det ikke genere én, og hvis man har set den, ja, så må man lige lade filmen køre lidt, komme ind i universet, og så har man snart glemt det... forhåbentlig.
Filmen er vellavet, har et fantastisk soundtrack, og er flere gange både morsom, rørende, og gribende (den klimatiske scene fik mig næste til at rejse mig op af stolen af bare arrigskab og bedrøvelse)... desværre har den også en svagt lummer bismag, som stammer fra Tornatores lyst til at objektivisere og betragte den smukke Bellucci, og samtidig tage afstand og parodiere byens beboere som gør præcis det samme.
Ud over dette (som også mere et problem jeg fik i bagklogskabes lys) er det dog grundlæggende en smukt lavet coming-of-age film som enhver der engang har begæret, drømt og forelsket sig på afstand, vil kunne sætte sig ind i.
Morricones musik er (selvfølgelig) superb.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.