The Hurricane: for mange friheder

The Hurricane

09/01-04for mange friheder
Anonym
Gribende og fængende flot, om end ikke helt realistisk drama. Denzel Washington giver en forrygende og indfølt præstation som The Hurricane. Filmen fungerer hovedsageligt på grund af ham, da han virkelig er fremragende. Det er underligt, at han ikke bliver prisbelønnet for denne rolle, men i stedet for bliver han det for hovedrollen i Training Day. Ikke for noget, hans præstation i den var uigenkaldelig god, men man kan bare se hvor meget han har lagt ind i den rolle, både fysisk og psykisk. En rolle som denne ville være et karrierehøjdepunkt for mange andre skuespillere, men Washington kan bare blive ved og ved med at imponere med hans alsidige talent.

Filmen er baseret på faktiske hændelser, men instruktøren Norman Jewison har taget sig mange friheder, og det trækker ned. Den første del af filmen er realistisk og spændende, mens den sidste del er simpelthen for utrolig, og det hele ender som en Hollywood-film nu skal. Jeg kan ikke tro, at den faktiske historie om Ruben Carter endte med løsladelse på grund af fire menneskers dedikerede detektivarbejde. Men den er alligevel spændende lavet, gribende (dog lidt for sentimental til tider), godt klippet og scoret, og det er uden tvivl en film jeg holder af at se. Alligevel mest på grund af Denzel Washington.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.