Find Nemo: Originalen er bedre

Find Nemo

20/04-04Originalen er bedre
Anonym
Tja, jeg må tilslutte mig dem, der siger positive ting om Find Nemo, som jeg synes er langt bedre end forgængeren \'Monsters, Inc.\'.

Som tidligere sagt i min anmeldelse af den originale version, så er filmen til tider skræmmende i sit billedsprog, når det bliver dramatisk med hajer og andre grumme fisk. Især indledningen, hvor Nemos mor mistes vil virke meget stærkt på mange børn.

Men ellers er det en fremragende film, selv om jeg stadig mener, at \"Toy Story II\" er Pixars bedste film.

Den danske version er dog ikke helt på højde med den originale, der i høj grad blev båret frem af den energi Albert Brooks og Ellen DeGeneris kunne give Marlin og Dory. Den er væk i den danske version, og flere af de bedste kommanterer fungerer meget ringe eller slet ikke på dansk, selv om filmen i helhed stadig holder vand (!). Derfor får den danske version end stjerne mindre end den amerikanske.

Hvis man vil opleve forskellen, så bare sæt DVD\'en i afspilleren og vælg original-sproget - ekstramaterialet med Jean Michel Cousteau fungerer langt bedre når det er Brooks og DeGeneris, der skal give liv til fiskene i historien.

Animationsmæssigt er filmen naturligvis den samme, og det mest vellykkede er egentlig selve vandet - aldrig har man før været mere klar over, hvor stor en rolle vand kan spille i en film. Jeg ser allerede frem til \'The Incredibles\'.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.