Ung kordreng (Norton) anklages for brutalt mord på biskop, og mastodont-advokaten Martin Vail (Gere) påtager sig rollen som forsvarer.

Ganske god retssalsthriller der fænger fra start til slut uden de store armbevægelser. Faktisk er filmens tempo næsten en anelse for stilfærdig til, at man kan kalde den en decideret thriller, men dette skal opfattes positivt, eftersom det bestemt ikke er kedeligt det her. Vi får et par sidehistorier fra privaten oveni, og selvom det måske ikke er af største betydning, giver det alligevel en god finish. I og med retssalsscenerne langt fra er i overvægt, virker det godt at få input andetsteds.

Og så skal vi heller ikke glemme det gode skuespil, som i den grad styrker filmen. Gere er god i en kærkommen rolle som stor kanon i advokat-imperiet, men en ung Norton stjæler billedet fuldstændigt i en svær rolle som den psykisk belastede kordreng, der står til et liv bag tremmer. ”Primal Fear” blev Nortons debut på det store lærred, en rolle han måtte slå 4000 andre kombattanter til en audition for at få. For min skyld kunne hele verden komme an her - Norton er fænomenal.

Godt skuespil i en god handling udgør altså bæreevnen her i ”Primal Fear”. Et absolut vellykket retssalsdrama hvor det psykologiske aspekt sættes i højsædet. Man fristes til at punge ud med den femte stjerne for et af de bedste plottwists, jeg længe har set (I der har set filmen, ved hvad jeg mener). Det ville dog være en anelse for rundhåndet.