Raging Bull: De Niro´s finest hour

Raging Bull

05/01-05De Niro´s finest hour
Denne film er helt klart et filmisk mesterværk. De Niro leverer sin måske bedste præstation og fik fortjent en Oscar for sin rolle som bokseren Jake La Motta.

En fyr med er heftigt temperament. Såvel i ringen som udenfor, hvor han også var kendt for at bruge sine næver.

Scorsese og De Niro har været kompromisløse i deres forsøg på at skildre denne usympatiske mands liv og efter at have overværet filmen til premieren i sin tid, havde den rigtige Jake La Motta da også indrømmet, at han havde sagt: "Min gud, har jeg virkelig været sådan et utiltalende røvhul?".

Filmen er i sort/hvid, hvilket giver filmen en helt anden dimension. De barske boksescener får derved ens opmærksomhed rettet mod manden, fremfor at man havde siddet og fokuseret på blodet og næser der brækker. Det er svært at forklare, men selv når De Niro bliver slået til ukendelighed, så sidder jeg ikke og tænker på, at det er en barsk scene, men i stedet på hvilket fænomenalt job Robert De Niro udfører. Det lyder kliché agtigt, men i det øjeblik han træder ind i ringen, der ER han Jake La Motta. Ikke kun i sin måde at spille manden på, men også måden han bokser.

Det har sikkert ikke været Scorsese´s idé med at gøre filmen sort/hvid, men det var nogle af de ting jeg bed mærke i, ved min oplevelse af filmen i sin tid.

Cathy Moriarty og Joe Pesci leverer også top præstationer. Hvilket må have været svært med tanke på hvilken type Robert de Niro spiller og med henblik på hans evne til at leve sig ind i rollen. Det må have været en speciel oplevelse.

Som den perfektionist han er, tog De Niro også adskillige kilo på for at kunne spille Jake La Motta på sine ældre dage som afdanket natklubejer.

Man kan næsten ikke sætte ord på hans præstation. Den skal opleves. Den eneste præstation som kommer tæt på at være i samme klasse, er hans præstation i Taxi Driver efter min mening.
Det siger ikke så lidt hvis man tænker på hans præstationer i film som "Godfather II", "the Deer Hunter", Cape fear", "Der var engang i Amerika", "De uovervindelige", "Mean streets", "Goodfellas", "Casino",
"the Mission", og "Livet længe leve" for bare at nævne et par stykker.

Denne film minder i den grad en om, hvor stor en instruktør Martin Scorsese. Samtidig vidner den om, at De Niro højst sandsynligt er sin generations bedste skuespiller. Ihvertfald i min bog.

Et filmisk mesterværk og musikken giver en kuldegysninger.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.