Dommedag nu: Snuff movie!!!!

Dommedag nu

05/01-05Snuff movie!!!!
"Dommedag Nu" er en stor film... ingen tvivl om det! At den så ikke heeeelt levede op til mine forventninger skyldes mest af alt for mange unødvendige og overflødige scener, der sagtens kunne have været undgået! Faktisk er filmen i mine øjne, lige indtil ankomsten til Kurz's lejr, den bedste krigsfilm nogensinde, men det får Brando og en god del ligegyldighed desværre lavet om på...

Skuespillet er for det første genialt og absolut fænomenalt: Martin Sheen leverer den stærkeste præstation i karrieren, Brando er mystisk yderst og skræmmende, Dennis Hopper fantastisk, ligesom Robert Duvall og alle andre medvirkende! Selv ned i de mindste roller er skuespillet på utrolig højt plan og det virker vitterligt som om alle i filmen er blevet bidt af krigens vanvid ! Ikke ligeså forskruet og vanvttigt som persongalleriet i Terry Gilliams film plejer at være, men alle virker påvirket af krigen på forskellige måder! Så selvom filmen viser sig at have en del svagheder lever den om ikke andet på den skuespilsmæssige front!

Da jeg første gang hørte om filmen var jeg klar over, at det ikke var en rendyrket krigsfilm og det syntes jeg ærlig talt ikke svækker filmen! Jeg mener dog at klimakset i Kurz lejr var lidt af en skuffelse for jeg havde ikke forventet at det skulle blive så religiøst og kultagtigt for jeg nød de første 2 timer og 30 minutter indtil Martin Sheen og co. ankom til lejren til fulde, men det var også mere "krigsfilm" i traditionel forstand! Den første del af filmen står faktisk for mig som den bedste krigsfilm, i hvert fald bedste Vietnam-film, nogensinde og overfuser selv mesterlige film som "Platoon"! Her fremvises alt det brutale ved krigen, meningsløsheden, den psykiske rædsel og man bliver fanget lige fra første scene med "The Doors", helikopterne og Martin Sheen på hotelværelset! Især er scenerne med Duvall og hans soldater de bedste og viser hvor ligegyldig kampen i Vietnam var... jeg mener, Duvall og gutterne angriber en by, skyder den i smadder og bomber den med napalm, bare for at kunne komme til at surfe og se den famøse surfer Lance Johnsen udnytte de "gode bølger" på bedste vis!! Og selv da de forlader den surf- og napalmbesatte Duvall (efter at have stjålet hans surfbræt vel at mærke!) er filmen fabelagtig! Hele rejsen ind mod mørket og sindets "overload", der bl.a. munder ud i at Laurence Fishburne, meget unge Laurence Fishburne, åbner ild mod en civil familie på en båd for derefter at finde ud af at det som familien prøvede at skjule blot var en hundehvalp og ikke forventede våben, er helt og aldeles fremragende og påvirkende selvom den er plaget af uforståelige, ligegyldige og unødvendige scener: Hva har f.eks. Play Boy Bunnier'ne med noget at gøre?? Hvorfor skal man først se et show med dem og endda gøre holdt i en lejr hvor de befinder sig??? De virker for mig fuldstændig tåbeligt og overflødigt... især fordi de ikke er de eneste unødige scener i filmen!!

Men det er først da rejseselskabet trænger igennem til Kurtz's lejr at det virkelig må have slået klik for Coppola!!! Afslutningen,"end of the journey", "the grand finalé" virker temmelig upassende og det ligner groft sagt at man har klippet to film sammen! Fra at være en umådelig realistisk og mesterlig filmisk tour de force om Vietnamkrigens gru og psykiske terror, går den til at være noget underligt religiøst pladder! Den største positive ting ved "the arrival" hos Kurz er mødet med Dennis Hoppers forrygende karakter! Han er simpelthen eminent! Alt andet passer ikke rigtig ind i filmen... Jeg forstår godt at filmen mere er en rejse ind i sindets afkroge end en egentlig krigsfilm og at rejsen mod Kurz er en rejse ind i vanviddet og det mest sindsforstyrrende ved krigen! Men det giver ikke meget mening at dreje filmen 180 grader og fremvise Kurz som kultleder og religøs psykopat for at opnå det!! Egentlig er er scenerne i lejren gode og det er tydeligt at vi er kommet så langt ud på overdrevet og så langt ind i vanviddet som vi kan, men det virker bare usandsynligt at Brando pludselig agerer kultleder, selvom han eftersigende har været ude for grumme sager i krigen! Hvis jeg ser filmen igen kan jeg ikke afvise at jeg vil skifte mening omkring dette og jeg må ærlig talt indrømme at jeg efter 3 timer (nu så jeg jeg jo "Redux"-udgave selvom jeg egentlig var på udkig efter den gamle version!!) var lidt træt og fulgte måske ikke helt så godt med som jeg kunne, men på nuværende tidspunkt virker det altså lige lovlig mærkeligt og usandsynligt!

Men på trods af et overvældende udbud af ligegyldige scener, religiøst "overkill" i Kurz's lejr står filmen alligevel stærkt takket være forbilledligt skuespil og de første 2 timer og 30 minutter, der for mig står som den bedste fremstilling af Vietnamkrigen jeg hidtil har set! Til gengæld er helhedsindtrykket lidt rodet pga ovenstående fejl og unødvendigheder og på det punkt er sammenlignelige film som "Platoon", "Deerhunter" og "Jacknife" noget mere fuldendte, men knap så forskruede og dermed virkelighedstro som størstedelen af "Dommedag Nu" er! Men selvom det religiøse kult-halløj og de ligegyldige sekvenser hiver godt ned i karakteren så mister filmen altså mest den 6. stjerne pga den religiøse slagtning af en rigtig ko i slutningen!!! Virkelige mord og den slags på film (ja, det hedder rigtig nok "snuff-movies"!) bør altså ikke finde sted og jeg vil på ingen måde binde an med den slags! Det havde været ok hvis det var et filmtrick og effekterne tillod Coppola i teorien at slagte en ko, men når man hugger et sværd i nakken på en ægte ko på film så betragtes det ud fra mit synspunkt som en usandsynlig smagløs gerning... havde det ikke været pga. de førnævnte positive sider af filmen havde den ligget på højst 1 stjerne, men nu forhindrer det mig i at trække yderligere i karakteren... Ta' lige det til efterretning, min gode Coppola!!!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.