Out of Time: God lille thriller

Out of Time

28/07-04God lille thriller
Anonym
Enkel lille thriller som gør hvad man kan (og bør) forvente fra et professionelt Hollywood produkt.

Der er nogle mindre problemer her og der; første akt bevæger sig rimeligt langsomt taget i betragtning hvad for en slags film det her er (heldigvis kompenseres der for det med medrivende spændings sekvenser senere i filmen), enkelte mindre kameler skal sluges hvis plottet skal give mening, og slutningen er en af den slags lej-en-brugt-slutning slutninger som tilsyneladende altid skal foregå under en orkanagtig storm... men ingen af disse ting trækker fra det overordnede billede af en velfungerende velsmurt maskine med sexede svedige kvinder, solrige smukt klippede billeder, letfordøjelig comic relief og et rasende eksplosivt centrum i stjernen Washington, der som altid afleverer en flot kompleks præstation, og det på trods af at det ikke er et manuskript med overdrevent meget kød på karaktererne.

Vil næppe blive husket i åresvis, men det er en fin spændingsfilm af den gamle skole.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.