Sidste nedtælling: U2 hiver stikket hjem!

Sidste nedtælling
Film Sidste nedtælling
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
©Førsteklasses spænding©Forceoffive
U2 hiver stikket hjem!Corkey Ford
FEHLER!!!Corkey Ford
Forceofffive!Corkey Ford

05/01-05U2 hiver stikket hjem!
"Blown Away" er en vellykket, gevaldigt spændende og sprængfarlig cocktail af glimrende skuespil, intens handling og velproducerede actionscener! Originaltet er dog udeladt og erstattet er en god portion vellavet underholdning, men på dette niveau vil man få svært ved at klage uden alvorlige samvittigheskvaler!

Jeff Bridges spiller bombeeksperten Jimmy Dove der får sig et ufrivilligt møde med fortiden i form af hans gamle, gakkede læremester Ryan Gaerity (Tomme Lee Jones), som vil Dove til livs! Det skyldes Jimmys fortid i IRA hvor han samarbejdede med Gaerity, men under et mislykket attentat døde Doves kæreste, der vist nok var Gaeritys søster, og Gaerity selv var også formodet død! Men nu vender han om ikke andet tilbage, efter et længere ophold bag tremmer, og vil have hævn over Dove, da han eftersigende lod Tommy i stikken! Ryan går derfor løs på Jimmys "bombsquad"-venner og dræber dem en efter én med mere og mere fantasifulde bomber og gadgets!

Skuespillet er generelt overraskende godt for en film i denne genre hvor skuespil normalt bliver overladt lidt til tilfældighederne! Men Jeff Bridges og Tommy Lee Jones er jo selvsagt heller ikke skuespillere uden potentiale og de leverer sandelig også begge to velspillethed nok til flere film i genren og de mestrer deres roller til fulde! Jeff har måske heller ikke fået en voldsom udfordring på det punkt og Tommy har også haft sværere arbejde for hånden! Men begge virker de oplagte og yderst tilpasse i deres respektive roller! Resten af filmens medvirkende yder også deres bedste, men ingen er direkte imponerende eller fremtrædende på det punkt!

Til gengæld brillierer filmen på det visuelle plan! Bl.a. hvad angår Gaeritys mange bomber og anordninger må man rose fotografen for flotte og spændende billeder! Især under Jeff og Tommys "battle" til sidst hvor kameraet skifter mellem kampen og Tommys bombe der under kampen er blevet sat igang! Det er elegant kameraføring og effektfulde close-ups, slowmotion og alt den slags lir! Der er flere gode eksempler på den visuelle overlegenhed og det er bestemt også et plus i karakterbogen for selvom filmen efterhånden kan tilskrives at have 10 år på bagen ligner den alligevel en nystrikket spændingsfilm fra 2004! Den fermt sammensatte effektside virker heldigvis hverken upassende eller popsmart, men den understreger dog også at filmen ikke prøver at være mere end adrenalinfyldt og lidt overkommelig maistreamunderholdning og IRA-temaet har ikke just megen betydning og bliver (desværre) hurtigt overskygget af bulder og brag fra effektfolkene!

Actionsekvenserne er dog ganske vellykkede og hæsblæsende! Filmen indholder bl.a. en hulens masse blændende og garanteret møgdyre eksplosioner, men eftersom filmen handler om bombeeksperter og andet godtfolk der har med eksplosivt habengut at gøre bør der naturligvis også sprænge et par bomber i løbet af de 121 minutter, men eksplosionen til sidst, hvor Gaeritys hideout, som er en massiv, gammel skrotbunke af en båd, bliver spredt for alle vinde er vitterlig overdådig, skelsættende filmet og kort sagt fortræffeligt lavet!

Og når der oven i hatten lægges et strålende soundtrack er der ganske vist også lagt i oven kakkelovnen til en rigtig vellavet film! U2 har altid været et af mine favoritbands og når eminente numre som "Still Haven't Found What I'm Looking For" er blandt filmens sange kan man ikke andet end overgive sig til "Blown Away" for filmen leverer simpelthen utrolig fornem, nervepirrende og sprængfarlig underholdning! Kritikken kan dog falde på manglende originalitet og til trods for den polerede visuelle side og den stilsikre kameraføring skiller den sig nu engang ikke ud fra mængden hvad angår historien! Jeg ville personligt have ønsket at IRA-temaet havde været mere tydeliggjort og når jeg selv finder den slags rigtig fascinerende og spændende kan det beklageligt nok ikke undgå at hive ned i karakteren! Men "Blown Away" fungerer som sagt virkelig godt som ren underholdning til hvilket filmen nok også var tiltænkt fra starten!

Også lidt en skam at der ikke kunne blive plads til "Sunday, Bloody, Sunday" og "Trip Thru The Wire" med førnævnte band for det er slet og ret de bedste sange bandet nogensinde har skrevet.... "Miss Sarejevo" er også et pragteksempel på et U2 nummer med gods i, men det ville nok virke lidt malplaceret i filmen her!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.