Dead Man: Udviklingssaga Uden Udvikling

Dead Man

29/09-04Udviklingssaga Uden Udvikling
Anonym
SPOILERS

I sin anmeldelse af Dead Man i 1996 i filmtidsskriftet Kosmorama, roser anmelderen filmen for sine stiltræk, men anfører samtidig at han ikke aner hvad filmen handler om. Noget af en falliterklæring for et filmtidsskrift. Og Dead Man er ikke så svær at analysere.

Selvfølgelig drages man af den måde Jarmusch nyfortolker westerngenren på. Anvendelsen af sort/hvid-film, musikken, rejsen osv.

Men filmens tematik er jo selvfølgelig det interessante.

William Blake har mistet sine forældre og drager ud til et job han tror han har fået. Han er ung og umoden og slet ikke parat til at stå ansigt til ansigt med verden endnu. Eller også er han traumatiseret af tabet af forældrene. Uanset hvad, er han skrøbelig af sind.

Han kan ikke forestille sig at jobbet ikke står klart til ham. Han mødes med noget af en overraskelse, da jobbet er væk, og Jarmusch viser her hvad hjælpeløshed vil sige. William har ganske enkelt ikke forestillet sig problemer, men det er som bekendt en del af voksentilværelsen at være klar over, at tingene sjældent går som planlagt og tage højde herfor på forhånd.

Han bliver i en afgørende scene spurgt om han "insisterer" på at tale med chefen, Mr Dickinson. William har aldrig formuleret dette krav - at insistere - for sig selv. Det er noget vi alle engang imellem må sige for at kræve vor ret. William er tabt i dette livets spil. Og når han senere under rejsen gentager de mindeværdige ord for sig selv "I insist on speaking with Mr Dickinson" er det jo smukt og tragisk, for erkendelsen kommer her for sent for ham. Den taleøvelse burde han havde lavet i toget på vej til udørkenen Machine.

Scenen med det døde dådyr kan Kosmoramas anmelder heller ikke få mening ud af, selvom det er enkelt nok. De to er jo sjælebrødre. Begge er unge og på glatis i den virkelige verden og må betale med livet. Derfor er den en smuk og tematisk velbegrundet scene.

Uanset de strabadser som William går igennem, også med indianeren Nobody, modnes han ikke. Han forbliver en genert dreng. Og da han til sidst af Nobody sendes afsted i en kano med bemærkningen "You're going home", spørger han hjerteskærende Nobody "Do you mean Cleaveland?" - en reference til hans fødeby, hvor han boede i forældrenes trygge havn. William har ingen sjæl, han har aldrig haft det og får det heller ikke trods de strabadser han gennemgår, og derfor kan han kun forestille sig Cleaveland som hjemmet.

Den eneste person der tiltror ham evner som poet og mand, er .... rigtig gættet Nobody, dvs. ingen.

Titlen Dead Man er et symbol på William. Han er død fra starten. Han forbliver død. I overført betydning. Han lever ikke, men er tilskuer til livet. Han er Den Forsvundne Fuldmægtig placeret i en western. Fortabt og uden appetit på livet.

Det er ingen tilfældighed at Jarmusch lader Nobody sende William på en dødrejse ud på havet til sidst. Williams sjæl driver for vinden uden mål og med. Han føres med af strømmen og har ingen egen identitet - og samtidig er scenen en fin reference til den engelske digter Shelley, der netop omkom i en båd ud for den italienske kyst i 1822.

Kosmorama anklager Jarmusch for at give os en studentikos stiløvelse i Dead Man. Hvis ovennævnte tema er studentikost stilhalløj er jeg enig. Men for mig er Dead Man indbegrebet af en kvalitetsfilm med humor. For Jarmusch ironiserer samtidig vildt meget over William. Han gør grin med ham. Og ikke helt ufortjent.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.