Fight Club: Fincherfan, Za Kannushi, Juul

Fight Club

17/12-04Fincherfan, Za Kannushi, Juul
Anonym
Til Fincherfan:

Jeg vil helst ikke diskutere, hvad der er kunst, og hvad der ikke er, for det er et yderst individuelt spørgsmål – der findes jo i virkeligheden ikke en færdig opskrift på kunst, og fordi Kim Skotte udråber noget til at være kunst i Politiken, gør han det ikke ubetinget til kunst. Det kan ikke dikteres, det handler om hvilke følelser der rører sig i den enkelte.

Og ja, jeg nyder Se7en, hver gang, det er en utrolig effektiv film, men du får mig ikke til at kalde den et mesterværk, for det er den ikke. Picture this> Prøv engang at forestil dig, hvis man tog en gigantisk dynamolygte og lyste hele filmen op, så alt mørket og grumheden forsvandt – hvad har man så tilbage? Ikke meget, og det er derfor Se7en aldrig kan være et mesterværk – ”blot” særdeles betagende. Husk på, det er ord fra en Fincher-fan til en anden.


Til Za Kannushi:

Du forsøger dig med den klassiske opskrift på et mesterværk, sikke noget sludder. Jf. min kommentar til Fincerfan for som det er med kunst, er det vel egentlig også med et mesterværk – det er op til den enkelte. Lad os tage dine påstande punkt for punkt:

1)
”Om de er mesterværker eller ej, er ikke noget, der kan bedømmes i øjeblikket. Hvis de bliver indskrevet i filmhistorien som klassikere, kan de kaldes for mesterværker.”

Forkert. Selvfølgelig kan et mesterværk bedømmes i øjeblikket, jeg kender i hvert fald et, når jeg ser det. Der findes urimeligt mange værker derude, hvis næse er gået forbi af enten kritikere eller publikum. I øvrigt er der mange såkaldte ”mesterværker” fra ældre tid, som er udødeliggjorte og har fået både den ene og den anden pris, som jeg personlig ikke kan se det store i (Juul er inde på det ). Det handler ikke om, hvad alle andre synes, men hvad du selv mener. Mesterværker er en meget personlig ting.

2)
”Hvis fremtidige kunstnere henter inspiration i værkerne, kan de kaldes for mesterværker”

Siden hvornår? Der findes som sagt et utal af oversete mesterværker.

3)
”hvis instruktøren, der har lavet værkerne, bliver anerkendt som en mester, så kan de kaldes for mesterværker”

Sikke noget vrøvl. Hva så med alle de independent-instruktører og blomstrende spirer, skal deres første og bedste værker så bare stryges af listen, indtil de er et kæmpe navn? (I øvrigt findes det bedste arbejde fra de sande mestre tit i starten af deres karriere, før de bliver anerkendt, hvorimod de efter berømmelsen bliver ofre for store budgetter og kommercielle interesser). Scorcese, Spielberg, Coppola – de har sgu alle lavet brølere. At være instruktør handler om at lære af sine fejl, og enhver mester kan fejle. Man kan jo for dælen ikke skrive sig ind i historien hver gang.

Til Juul:

Gud hvor er jeg enig. En film er nemlig, hvad man gør den til. At vi så er helt enige omkring vurderingen af ”Fight Club”, er en anden sag. Filmen spiller nemlig på flere tangenter, end den kan klare. Men sammenlign ikke med Clockwork – det fortjener ingen :-) ”A Clockwork Orange” er nemlig et rigtigt mesterværk i min bog. Hele humlen med den er jo, at den er tidløs i den form, at den vender bøtten og lader dens samfundskritik være tidløs (uanset om det er aktuelt eller ej) i form af dens visuelle genialiteter. Umiddelbart opskriften på kult, men Clockwork har så heldigvis et indhold, der hæver den over mængden. Og det er det, Fincher skal lære. En film er mere en effektivitet i form af stemning og visualisering. Den dag han lærer det, bliver han verdens bedste instruktør.

(Jeg vil tro, du er enig i det store hele med mig Sandmand, eller hvad?)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.