Saving Private Ryan: Tja

Saving Private Ryan

05/01-05Tja
Selv om jeg synes, at "Saving..." var en udmærket filmoplevelse, så var problemet for mig, at Spielberg bruger en utrolig Hollywood lignende historie (vi ofrer en hel deling for at redde én mand, fordi det ellers vil være synd for hans mor, som har mistet sine andre sønner) i et forsøg på at lave et så realistisk billede af krigen som muligt. Det matcher ikke så godt sammen.

Fik også kuldegysninger af de forkerte årsager under slutscenen på kirkegården. Måske kan det have noget at gøre med, at jeg så den i New York, hvor alle ligegyldig race, seksuelle tilbøjligheder og politisk overbevisning sad med lommetørklædet fremme. Det var lidt klamt at se, når man efterfølgende ved, at lige så snart de vader ud af biografen igen, så kommer fordommene frem i dem igen, men en patriotisk film, det kan sgu samle dem. Ihvertfald i de 169 min. filmen varer. *GG*

Jeg er nok mere til "Thin red line" pga. de drømmelignende smukke sekvenser og måden vi får indblik i flere af soldaternes tanker og kommer tæt på dem. Persongalleriet er selvfølgelig omfattende i den og derfor skal man lige kunne skelne soldaterne fra hinanden, før man kan forholde sig til dem. En smuk, nærmest poetisk krigsfilm som afholder sig fra flere af de helte klichéer, som "Saving..." benytter sig af.
Musikken af Hans Zimmer til "Thin red.." er også fantastisk, selvom det stadig irreterer mig, at titelnummeret som også blev brugt i traileren ikke findes på soundtracket og kun kan støves op i en udgave, hvor de indfødte synger den (Chants): "Jisas yu holem hang blond mi". Nogen der ved hvor man kan støve Zimmer´s klassikse komposition op?

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.