Imperiet slår igen: - Eventyret fortsætter -

Imperiet slår igen

31/01-05- Eventyret fortsætter -
Fornem efterfølger og femte del af rumeventyret, der byder på endnu mere og endnu bedre action.

Der er fuld tryk på fra start til slut i denne her, og det er helt i orden! Mesterlig underholdning der nok en gang betager og imponerer, og det er vel at mærke gjort uden at bryde med eventyrligheden fra den første film.

Vi oplever dog en væsentlig mere dyster side af eventyret denne gang, hvilket blot tilfører noget nyt og spændende til universet. Plottet bobler af kreativitet og mange interessante sidehistorier inddrages. Flere scener er fænomenale, og filmhistorie skrives, når unge Luke Skywalker krydser klinger med ærkefjenden Darth Vader.

Ellers en efterfølger der matcher sin forgænger og måske endda overgår den, da den udviser en vis dybde, som den første film af gode grunde ikke besad, da den jo havde til hovedopgave at fungere som en introduktion til fortællingen. Denne her udvider universet og indvier os i nye spændende sider heraf, og den former samtidig dette univers ved at løfte sløret yderligere for det kolossale omfang, det har. Nye højder er nået.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.