The Rock: Men hvad er "actionfilm"?

The Rock

01/02-05Men hvad er "actionfilm"?
Jeg vil gerne stille de mange "Rockies" lidt til regnskab for deres argumentation og hovedrysten over dén kritik, som bl.a. jeg retter mod film á la "The Rock":

Personligt opfatter jeg actiongenren defineret som vold for underholdningens skyld og intet andet. Det indebærer naturligvis dén subjektive faktor, som afgør, hvornår den skildrede vold rent faktisk fungerer "behageligt" fremfor det modsatte.

Af samme grund er der formentlig mange, som ikke opfatter eksempelvis de meget brutale franske eller japanske actionfilm som "god underholdning" ("Brother", "Battle Royale", "Sonatine", "Dobermann", "Killing Zoé", "Assassin(s)" m.fl.), endskønt de ret beset må siges at være "den rene vare" i langt højere grad end de fleste af deres Hollywood-konkurrenter - og i øvrigt i flere tilfælde byder på såvel mere originale manuskripter, bedre skuespil samt (efter min opfattelse) mere raffineret humor... Normalt ting, som de fleste accepterer som generelle kvalitetskriterier for film (eller bøger).

Hollywood-actionfilmen byder til forskel herfra på sædvanligvis helt forudsigelige (eller såkaldt "lykkelige") handlingsforløb, mere renskurede (borgerlige) heltefigurer, en familie- eller kærligheds-sidehistorie samt klichéfyldte dialoger... Ikke just kvalitetskriterier i almindelig forstand.

Nogle betragter imidlertid disse faktorer som nødvendige ingredienser i en "god actionfilm", selv om de vel i bund og grund ikke har noget med "action" at gøre, hvis man skal tage begrebet for pålydende?
Samme gruppe vil erfaringsmæssigt tilmed ofte ha' en tendens til at se med modvilje på mindre forudsigelige actionfilm, som de følgelig ikke anerkender som "rigtige actionfilm".

Jeg må derfor angribe vendingen "indenfor sin genre", eftersom betegnelsen således ikke er tilstrækkeligt veldefineret. Vi er nemlig ikke enige om, hvad "actionfilm" er.

Som jeg ser det, så er dét, som Hollywood-tilhængerne definerer som henhørende til "actiongenren" i virkeligheden noget, som hører til under betegnelsen "B-film" eller "kitsch", som derfor betyder, at f.eks. "The Rock", "Con Air" eller "Armageddon" indholdsmæssigt snarere hører hjemme i kategori med monster- og superheltefilm.
- Hollywood-elementerne har i hvert fald ikke noget med action som sådan at gøre.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.