American Outlaws: skyldig i fornøjelse

American Outlaws

03/02-05skyldig i fornøjelse
Mine forventninger til American Outlaws nærmede sig minusskalaen, da instruktøren Les Mayfield kun har bevist svag kompetence indenfor komediegenren med den lalleglade Flubber og kedelige Blue Streak med en umorsom Martin Lawrence. Derfor forbavsede det mig, at han med denne film faktisk formår at levere god, gammeldags underholdning af den herlig uforpligtende slags. Man kan naturligvis finde talrige kritikpunkter i American Outlaws, den besidder alle westernklicheer (og er dermed bundforudsigelig) og misser ingen chance for sentimentalitet og pinlig patos, men den er simpelthen også så uprætentiøs og tempofyldt, at man ikke kan undgå at fornøjes.

Colin Farrell er i hovedrollen som Jesse James en smule usikker og utilpas, og viser i hvert fald ikke anelsen af den intensitet, som hans rolle i Joel Schumachers (en MEGET svingende instruktør) fremragende, men oversete Tigerland. Til gengæld spiller han ikke som om, vi som publikum skulle føle os velsignet over, at han overhovedet gider være med i en film, som han her på det sidste har haft en anstrengende vane med at gøre. Han er dog tilpas kæk, og mere byder rollen såmænd heller ikke på. Scott Caan (søn af, med rette, legendariske James Caan) er altid seværdig, selvom han ikke er den store skuespiller. Hvem eller hvad i alverden der har overtalt klasseskuespilleren Kathy Bates til at medvirke i så lille og unuanceret birolle, aner jeg ikke, men hun overstråler alligevel alt og alle i de enkelte minutter, hvor hun er til stede. Dalton, der tvivler på chefernes griske overtagelse, byder på tommetyk accent og rutineret spil.

American Outlaws byder på udmærkede spændingsmomenter (hamrende urealistiske, naturligvis), der måske ikke sætter adrenalinet i gang (og da aldrig bliver mindeværdige!), men underholder fint. Actionscenerne er iscenesatte med sikker hånd (endnu engang overraskes jeg), og fotograferingen yder filmens forbilleder retfærdighed. Indledningen burde jeg hade, da den er så drivende standardiseret med kvalmende heltedyrkelse og kunstig karakteropdeling, men der er noget drenget entusiasme over hele produktionen, der redder filmen fra den værste irritation. Mayfield lader måske filmen styres af klicheer, men han dvæler aldrig for længe ved dem, så de tager overhånd. Desuden viser han en god balancegang mellem komik og dramatik.

American Outlaws henter sine fire (små) stjerner hjem på de lave forventninger og associationerne til Christopher Canns seværdige Young Guns med den forrygende Emilio Estevez i hovedrollen. Hvad blev der af den mand?!? Og så er der naturligvis også Trevor Rabins opløftende og yderst iørefaldende musik, som filmen næsten ikke er værdig til.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.