Traffic: Tæt trafik!

Traffic

13/02-05Tæt trafik!
En bundsolid film der vinder meget på en fantastisk visuel og ret dokumentarisk stil, kameraføring, musik og skuespillet (især fra Del Toro, for zeta jones og douglas' datter er møg irriterende og ødelægger en del af glæden ved filmen!)..

Musikken som er filmens absolutte force er skabt af det tidligere medlem af funkrock-gruppen red hot chili peppers, han var vidst nok med i de tidlige "freaky styley"-dage, Cliff Martinez! Den er så flot og ildevarslende og den kryber virkelig ind under huden på dig hvis du lytter ordentligt til den! Rent faktisk bedre end selve filmen...

Det samme gælder den visulle stil der sjældent er set bedre og mere passende! Ideen med at ændre stemningen i farverne medvirker bl.a. at historierne bliver skilt lidt mere ad og det fungerer godt og så er det med til, især i de scener der foregår i mexico og omegn, at give filmen et lidt dokumentarisk look og det klæder det aktuelle emne, og Soderberghs stil i det hele taget, vældig fint!!

Faktisk er filmen en kende rodet og også temmelig kedelig i perioder, men til sidst finder man ud af at det hele hænger nogenlunde sammen! Mens Michael Douglas-historien ender urealistisk rosenrødt er det langt bedre med hvad angår Del Toro! Det er dybt realistisk hele vejen igennem og hans Oscar-vindende præstation er klart filmen værd, det samme er hans del af sagen/filmens plot! Cheadles er også mere relevant end Douglas' og ender også noget bedre og mere sandfærdigt, men også lidt for sukkersødt da det er tydeligt at nu har "helten" planten mikrofonen og så er det bare at hente skurken og så er den sag ude af verden... arj måske ikke! Carlos er sikkert bare en lillefisk...!?!!
Zeta Jones' del af filmen er derimod fuldstændig pinlig og unødvendig dårlig, mest pga. hende for hun er seriøst en voldsom "pain in the ass" og det faktum at hun for en stund overtager mandens "drug-empire" og slår en handel af med et rivaliserende kartel virker da heller ikke troværdigt på noget plan!

Men selvom filmen er smuk, velspillet og poleret underholdning der ikke ligner alt det andet der kommer fra Hollywood, så er "Traffic" altså noget overvurderet og selvom filmen har et aktuelt og alvroligt tema at give sig i kast med, kommer vi nu heller ikke tættere på sandheden om drugs og dets væsen... Så i bund og grund er filmen bare en klassisk (og til tider rimelig kedelig!) Hollywood-thriller dog udstyret med utrolig visuel stil og en bemærkelsesværdig Del Toro i en af hans bedste roller hidtil!!



"mmm... snouts!!"
- Homer Simpson, "The Simpsons"

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.