Shrek 2 - org. version: god, gammel vin på ny flaske

Shrek 2 - org. version

21/02-05god, gammel vin på ny flaske
Den første Shrek-film fra 2001 var lidt af en åbenbaring, en mesterlig udtænkt og original perle, der kækt og uforglemmelig morsomt parodierede de velkendte eventyrshistorier, tilsat utallige popkulturelle referencer, der fuldendte den atypiske filmoplevelse. Selv i dag, efter en næsten nedslidning af dvd-skiven, holder Shrek stadig og kan sagtens finde sin plads i filmhistorien som en sand klassiker. Lig deroveni at den var en af nyere tids større kassesucceser, og en fortsættelse var velsagtens uundgåeligt. Bagmændene har nok ikke lagt synderlig megen modstand i projektet og derved tidlig kapituleret, og Shrek 2 kan derfor desværre ses som et mere fortænkt kommercielt produkt fra filmstudiet Dreamworks, der bare ikke kunne lade den første film stå som en enlig svale med en perfekt forløst slutning.

Stemmerne bag figurerne tilhører i hovedgruppen stadig en nedtonet Mike Meyers med tommetyk accent, en overgearet og yderst veloplagt Eddie Murphy, der velvilligt falder tilbage til fordums glans (uden bandeordene) og ikke mindst Cameron Diaz, der utvivlsomt gør sig bedre, når hun ikke viser sig på skærmen. Af nytilkomne er det oplagt at nævne Antonio Banderas som Den Bestøvlede Kat, en sand fornøjelse og filmens mest mindeværdige nyintroducerede karakter. John Cleese og Julie Andrews gør det fint som indledningsvis skeptiske svigerforældre, mens Rupert Everett er herlig slesk som den metroseksuelle og overfladiske Prince Charming, en rigtig mors dreng. Desværre har man ikke lagt en større fokus på karakterudvikling, naturligvis er omgivelserne denne gang helt anderledes, men det handler stadig om at acceptere sig selv som den, man er. Et sødt og velment omdrejningspunkt, utvivlsomt, men ligesom også uddebatteret i den første film. Den identiske problemstilling ødelægger lidt ved den gensynsglæde, man trods alt finder i karaktererne. Den romantiske indledning, hvor man ser Shrek og Fiona på bryllupsrejse, har en nærmest utrolig vellykket komisk timing, men meget hurtigt sparkes den svage historie i gang. Det er som om manuskriptforfatterne har arbejdet under tidspres eller lignende, for der dvæles og kæles ikke nær så meget for den fine historiefremdrift, som blandt andet var med til at gøre etteren så exceptionel. Her virker handlingen mere diffus og usammenhængende, til tider endda nærmest kun som en undskyldning for at fyre en masse indforståede og veloplagte vitser af. Og det er virkelig en skam, at karaktererne lades i stikken, for bagmændene viste en tydelig kærlighed og forståelse for dem i den første film.

Når al kritik og sørgmodighed er læsset af, så skal der siges, at Shrek 2 er en hylende morsom og virkelig latterfremkaldende sag, der flere gange både appellerer til det oprigtige grin og hjertet. Filmen fungerer bedst igennem de mere respektløse og vovede vitser (eksempelvis en Pinocchio, der bruger kvindeundertøj!), men mere oplagte scenarier, som parodien på det amerikanske tv-show Cops (der ikke er kendt i Danmark, men sketchen mister dog ikke charme af den grund), fungerer nu også fremragende. Mulighederne og potentialet udnyttes til grænsen (blandt andet i den knivskarpe dialog), og det lykkedes bagmændene at redde filmen hjem på den hyggelige og veltimede humor. Desuden er Shrek 2 ligeså propfyldt med film- og eventyrsreferencer (over det glamourøse Hollywood), der nærmest gør flere gensyn obligatorisk. De bedste vitser findes i detaljerne og det lidt mere skjulte. Og så er filmen virkelig flot og detaljerigt animeret!

Når Shrek 2 er bedst, må man virkelig overgive sig til den åbenlyse og afsmittende fortællerlyst, der momentvis skaber ren filmmagi. Dette sker mest gennem den perfektible overlægningsmusik (selvom jeg godt kunne have undværet Den Gode Fes intro-musical nummer), der ikke kun understøtter det popkulturelle i filmen, men også fungerer som beskrivende medfortæller. Det er iørefaldende, rørende og ikke mindst frækt gjort. Det kunne have gået helt galt, men fungerer i stedet brillant. Især brugen af Holding on for a Hero under actionklimakset er underfundigt, medrivende og egentlig ganske genialt.

Hvad der var så forfriskende og nyt i Shrek, er en smule mere banalt i Shrek 2, der dog ikke kan undsige sig at indeholde en ganske unik energi. Og dette er grunden til, at Shrek 2 kan siges at være en sjælden vellykket fortsættelse, der desværre ikke udvider universet eller karaktererne betydeligt, men serverer store dele af det, vi elskede ved etteren. Nu er det bare ikke originalt længere.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.