Livsfarlig løgn: tju-bang og familieskildring

Livsfarlig løgn

24/02-05tju-bang og familieskildring
Efter at have set Greengrass’ alvorlige og sublime The Bourne Supremacy havde jeg lyst til at se en mere uforpligtende og uhøjtidelig agentfilm uden den store kunstneriske bredde. Jeg faldt over James Camerons charmefyldte Livsfarlig Løgn, der beviser, at når Cameron endelig får kreeret en film, så er han en blændende underholder! Filmen var på produktionstidspunktet en af verdens dyreste film, og Cameron har da vist også fået styret alle drengerøvslysterne igennem det enorme budget. Her får vi serveret det hele; velproduceret action, masser af flot filmede eksplosioner og enorme militærmaskiner i fuld vigør, men Livsfarlig Løgn bliver aldrig skødesløst effektjageri eller overlæsset actionsøgning. Til det er Cameron for kompetent og sikker en instruktør.

Jeg har virkelig aldrig troet, at jeg skulle sige dette, men Arnold Schwarzenegger er overraskende velvalgt og veloplagt som den hemmelige agent, der lever et dobbeltliv og har løjet for sin kone gennem 15 år. Grunden til, at Livsfarlig Løgn hæver sig over mængden af action- og agentfilm og bliver noget nær mindeværdig, er, at Schwarzeneggers komplekse tilværelse beskrives og føles nærmest troværdigt. Jamie Lee Curtis, som jeg normalt ellers ikke kan lide, men hun er ganske velspillende her, er den undertrykte og konservative hustru, der indleder en platonisk affære med Bill Paxton (en sand fornøjelse i hans rette komiske element), der er en løgnagtig og fej trussetyv, for at få noget spænding i hverdagen. På formidabel vis flytter Cameron fokus fra Schwarzeneggers heroiske præstationer til familieproblemerne, der ikke udvikler sig realistisk, men holder den sobre og indfølte tone. Jeg finder især sekvensen, hvor Curtis er blevet ’kidnappet’ af Schwarzenegger og hans kompagnon, i skikkelse i Tom Arnold i topform, og disse udspørger hende om intime detaljer, fremragende. Hun snakker til et spejl (kan naturligvis ikke se dem), og erkender hendes ægteskabelige og mere konkret livsstatus overfor sig selv. Cameron projekter selverkendelsen over på Schwarzenegger (der ellers er gået helt ned efter han har fået en portion af hans egen løgnagtige medicin), der overraskende nok hverken indleder selvfornægtelse- og medlidenhed, men ligeså erkender deres problemer (måske sat i en overdreven actionfilm, men føles ægte) og handler derefter. Curtis’ fine psykologiske dybde findes både i det brudte spejlbillede og mere abstrakte videooptagelse af hende selv. Camerons følsomme og ufalske øjeblik i en ellers rendyrket og underholdende blockbuster.

Nuvel, Livsfarlig Løgn er en velbalanceret actionkomedie, og som dette fungerer den fremragende. Humoren er både morsom og grov (terroristen, der højtideligt prædiker dommedag, mens kameraet løber tør for strøm. Ubetaleligt!) og understøttes perfekt af de gennemførte biroller. Filmen er en effektiv og helstøbt sag, ikke mindst takket være den overdrevne actionbombardement, som virkelig tager pusten fra en. Der er få stillestående øjeblikke, og selvom filmen til tider føles unødvendig lang, så mister man ikke interessen. Russell Carpenters virtuose kameraføring tilfører billerne en værdig dybde, der gør actionelementet desto mere overrumplende. Desuden mestrer Cameron også det akavet komiske, hvor han midt i alt det hektiske krydsklipper til en statist, der uanet driver rundt.

Livsfarlig Løgn vil aldrig opløfte sig til samme liga som de to Terminator-film, men den fungerer på sine egne præmisser, og fremviser Cameron som en af filmhistoriens mest underholdende instruktører, der giver publikum det forventede plus lidt ekstra.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.