Sidste udkald: Svært ved at huske?

Sidste udkald

02/04-05Svært ved at huske?
Jeg har en svaghed for Arnold Schwarzenegger-film, det kan jeg lige så godt indrømme først som sidst.
Det stammer helt tilbage fra midt-80'erne, hvor jeg som ung uprøvet knægt så de fleste af filmene fra hans storhedstid.
Derfor har stort set alt fra den første Terminator og frem til Total Recall store stjerner i min bog.

Men selv som (til dels) inkarneret Arnie-fan kan jeg godt se manglerne (og det til tider direkte debile) i op til flere af hans film, jeg har bare en så stor forkærlig for hans Østrigske accent, at jeg er i stand til at se gennem fingre med det meste.

Selv mere eller mindre elendige film som Raw Deal/Sagen er Bøf kan give mig grineflip den dag i dag.
Men nok om mit personlige forhold til Arnie-film...

Jeg har for nyligt fået fingre i den nye 3-disc special edition af Total Recall fra 1990 og det er en fryd igen at lade sig svæve ind Paul Verhoeven (instruktør) og Phillip K. Dick's (forfatter) fantastiske og velkomponerede fremtids-univers.

Min vurdering af filmen er stadig klart positiv og fuld af lovprisninger.

På fænomenal vis lykkes det nemlig for Total Recall at væve sine komplicerede handlingstråde sammen til et vældigt helstøbt plot.
Et plot, der i forbløffende grad igen og igen overrasker med nye nuancer og drejninger.

Filmens logik synes til tider en smule infantil og fjollet, men det er nødvendigt at huske, at vi måske/måske ikke befinder os i en løbsk fantasi hos en almindeligt begavet construction worker.

Måske eller måske ikke. Det er en af filmens pointer, at i det øjeblik der skabes en virtuel virkelighed, bliver det umuligt at skelne den ene fra den anden.

Nok snak og skriveri, Total Recall special edition er både et syn og et gensyn (eller flere ; ) værd!

02/04-05"For the memory of a lifetime"
Anonym
Rekall, Rekall, Rekall.
Måske bogstaveligt talt "a lifetime"som reklamen i toget proklamerer..

Ja den er god...vi vil gerne have at Douglas Quaid rent faktisk er taget til Mars og skabt et utopia for dem der bor der. Plottets drejning(er) får os på hans side, og alt virker som om han virkelig har fået slettet sin hukommelse. Men filmens små hints - især snakken da de gør klar til hans rejse hos Rekall - siger at det hele er en drøm:

Programmet hedder Blue Skies on Mars.
På skærmen vælger de et scenario hvor nogle store rødglødende maskiner er på vej ned i "noget".
Hans favoritkvindes udseende (også på skærmen). Det at han ser hende i en drøm da filmen starter betyder ikke at han har set hende før - det kan være hans drømekvinde, som han selv skaber i Rekall fantasien.
"They go back a million years" - alderen på væsenerne fra Mars der byggede maskinen.
"Two Headed Monsters" scenariet vælges fra.

At vi så ser Rekall folkene tale om deres fuck-up mens Quaid stadig er bedøvet efter sit raseri anfald "My name is not Quaid", kan sagtens være en del hans løbske feriefantasi.

Typisk Dick....hihi.

Kanon underholdning!

02/04-05Jep
Nemlig...
Det er sjovt, at lige som man tror, at man har forstået plottet dukker (i en af filmens bedste scener og på ægte Dick-facon) en psykiater/Rekall-ejer og Quaids kone op, som de her projektioner ind i hans fantasi, og forklarer, at han rent faktisk befinder sig i en art selvforstærkende psykose, mens han in real life stadig er spændt til stolen hos Rekall.

"Do you really believe that you're an invicible agent who's the victim of a giant conspiracy to convince him that he's an ordinary construction worker?" He he, hvor er det fedt!

Ideen glider rent ind, synes jeg, og det må da klart have været en af pointerne i at caste Arnie i rollen, da hans image som actionhelt er mere troværdigt end hvis han bare er en mr nobody.

Kun Quaid selv kan redde sig ud af sine vildfarne fantasier, og idet han afviser denne mulighed ved at sætte psykiateren/Rekall-fyren en kugle for panden ramler virkelighedens mure bogstaveligt sammen om ham.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.