Det femte element: Addendum

Det femte element

05/04-05Addendum
Jeg tror den afgørende præmis for, hvorvidt man bryder sig om filmen, ligger i evnen til at værdsætte filmens stemning af kitsch (Gaultiers kostumer underbygger i høj grad denne stemning), kliché (beslægtet med eurotrash-dyrkelsen) og den velkendte Besson'ske små-infantilisme.

Jeg har aldrig helt formået at værdsætte Besson. Det har altid været en kende for fjollet eller insisterende naivt-sødladent. Og det er måske ikke mindst i direkte sammenligning med Jean-Pierre Jeunét, der forstår at bruge humor til at kitte sin lidt sammenlignelige fortællestil sammen og derved gøre den mere fordøjelig, at Besson blegner.

Et direkte genremæssigt-filmisk sammenligningsgrundlag kunne være "Flash Gordon" fra 1980, som virkelig dyrkede det kitschede. Den havde bestemt sine mangler, men den formåede at bevare en form for "ånd". "Det Femte Element" bærer præg af, at den har forsøgt at ramme for mange målgrupper. Det bli'r ujævnt, medmindre man har en virkelig god idé. Men en sådan findes ikke hér.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.