The Lost Boys: ©Schumacher´s gennembrud©

The Lost Boys
Film The Lost Boys
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Peter Pan Nu Med HugtænderThomas Nielsen
©Schumacher´s gennembrud©Forceoffive

25/04-05©Schumacher´s gennembrud©
"The lost boys" er lidt af en ungdoms-kultfilm for mange af os, som voksede op i 80´erne. Udover at den besidder en bred cast af flere af 80´ernes spirende frø (hvoraf flere dog aldrig rigtig nåede at blomstre op) som f.eks. Corey Haim, Corey Feldman, Billy Wirth, Alex Winter og den smukke Jami Gertz, så er det også lykkedes for Schumacher at krydse to genrer (vampyr og ungdoms genren) med succes.

Filmen omhandler en mor og hendes to sønner som flytter til en lille flække ved navn Santa Carla i Californien, hvor de skal bo hos deres morfar. Der går dog ikke længe før de finder ud af, hvorfor der hænger så mange plakater af savnede børn og unge rundt omkring i byen.

Selvom jeg betragter filmen som en ungdomsfilm, så er der dog en del blod og gore og det er måske en af grundende til, at filmen blev så poppulær, da folk var ved at være trætte af hele den bølge af rimelig "ufarlige" ungdomsfilm, som havde huseret med stor succes op igennem 80´erne.

Samtidig tror jeg, at mange har kunnet relatere til temaet om at være udstødt i forhold til det kliché-agtige billede af en typisk amerikansk teenager, som dyrker sport eller er cheeleader. At Schumacher således bruger unge skuespillere til at spille vampyrer har været et smart trick i et forsøg på at ramme en nerve hos de unge og hvem ved - måske burde Schumacher i virkeligheden have kredit for at have været med til at påbegynde hele "Gothic" bølgen af unge i USA, som føler sig alieneret og finder en identitet ved at klæde sig ud som Marilyn Manson og dyrke hekseri og det okkulte. (Griner).

Under alle omstændigheder er filmen ihvertfald en god omgang underholdning hvadenten man er fra 80´erne eller kan identificere sig med nogen af filmens hovedpersoner.

Nogle af de medvirkende hvis karriere imidlertid overlevede er Jason Patric & Kiefer Sutherland. Desuden medvirker garvede Barnard Hughes og Dianne Wiest, som det altid er en fornøjelse at overvære.

Kiefer Sutherland skulle efterfølgende også vise sig at sige ja til at medvirke i Schumacher´s næste projekt, som igen var en rejse ind i det okkulte i "Leg med døden". Denne gang fik Sutherland også selskab af bl.a. Julia Roberts (som han blev kæreste med under optagelserne, inden hans ven og co-star fra "The Lost Boys" Jason Patric overtog hende), Kevin Bacon, William Baldwin og Oliver Platt.
Også en helt klart anbefalelsesværdig film.

4 store stjerner herfra i underholdningens og nostalgiens navn.

25/04-05Young vampires
Ja, jeg er helt og aldeles enig.
Denne film er en 80'er klassiker og jeg synes faktisk den holder sig ganske godt dén dag idag.

Men jeg ville nok tendere til at give Lost Boys hele 5 stjerner - den sidste stjerne ene og alene for nostalgi-effekten :-)

Jeg kan ihvertfald ikke gå lavere end 4½ stjerne, det elsker jeg filmen for højt til.

Og Corey-drengene er jo eminente hér!

Var Schumacher's gennembrud ikke Kliken fra St. Elmo/st. Elmo's Fire?

Thumbs Up!

25/04-05Systemdyr
Det har du jo ret i, men så lad mig omformulere og sige, at med "The lost boys" fik han slået sit navn fast i Hollywood som instruktør. ;o)

God ungdomsfilm iøvrigt (St. Elmo´s fire). Kan huske, at jeg i irritation over at ingen andre gad se den tog ind og så den alene i biffen helt tilbage i 1985. *GG*

Var også på nippet til at give den 5 og kunne da efterfølgende også se, at jeg havde givet "Leg med døden" 5 stjerner og den er ikke bedre end "The lost Boys". For mig ligger den her film (som du også selv siger) et eller andet sted mellem 4 og 5 stjerner. Det her 6 stjernes system giver ikke en nok muligheder. Haha.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.