Sin City: ©Voldens by©

Sin City

03/06-05©Voldens by©
Helt klart en af årets film - ihvertfald indtil videre.
"Sin City" er en fantastisk oplevelse visuelt og mere stilren film, skal man lede længe efter.

Efter en lang skuffende periode ser det nu ud til, at Rodriguez er tilbage på sporet, men han har selvfølgelig også haft Miller´s visuelle tegneserie univers at læne sig op af.

Filmen er primært bygget op omkring tre personer (Willis, Rourke & Owen) og deres historier tager deres udgangspunkt og bindes sammen i en bar. Derudover fungerer Josh Hartnett som en slags intro og outro til syndernes by.

Filmen består af en lang perlerække af gode skuespillere og ikke siden "Pulp fiction" & "True Romance" erindrer jeg at have set så bred en cast samlet.

Personligt synes jeg, at Rourke skiller sig ud og det er helt mærkeligt at se den lettere afdankede skuespiller i en interessant og så....lad os bare sige slagkraftig rolle.

Til de fans af tegneserien som var bange for, at filmen ville blive frarøvet den kant man kendte fra tegneserien og de voldelige scener ville blive nedtonet, ja der kan jeg kun sige: I har ikke noget at være urolig for.
Filmen er ret rå og den oser også af sex. Ikke mindst takket være Rosario Dawson & Jessica Alba.

Nu har der været noget kritik af volden i denne film, men det burde være klart for enhver, at dette er en film og netop fordi den er baseret på en tegneserie, så er volden så overdrevet, at den nærmere forekommer komisk til tider og hvis man har problemer med at skelne volden i denne film fra den vold vi kender i det virkelige liv, ja så har man sgu et problem og under alle omstændigheder bør man således holde sig langt væk fra denne film.

Filmens visuelle side, Instruktionen og skuespilpræstationerne er i top og hvis man ikke vil frarøve sig selv muligheden for en original og yderst underholdende filmoplevelse, så er den bestemt et kig eller to værd.

03/06-05Das
Man behøver da ikke, at smide tøjet for at ose af sex, gør man? Medmindre man hedder Janet Jackson selvfølgelig. (Griner).

Nok om det - den er ihvertfald anbefalelsesværdig og jeg tvivler på, at du er en af dem, som ville blive forarget over volden i den. God fornøjelse!

03/06-05Tak og...
Anonym
Jeg var faktisk en af dem, der var bange for, at filmen skulle være nedtonet for de voldelige scener. Nu er jeg rolig, hehe. Smider miss Alba tøjet så?? hehe.

Glæder mig til filmen. Den er bare ikke udkommet hos mig endnu, men den skal sku ses. Imponerende cast må jeg sige.

Tak. Næææ, miss Alba er en skønhed i sig selv. Bare hendes tilstedeværelse er nok for mig, hehe.

Jeg er også enig med dig, at man burde adskille volden i film og volden i virkeligheden. Kan man ikke det, jamen så er man fandeme på den.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.