Bleeder: blødende hjerte

Bleeder

03/06-05blødende hjerte
Nicolas Winding Refns opfølger til den kommercielle, såvel som kunstneriske kæmpesucces Pusher (en uhyggelig og usvigelig veliscenesat debutfilm) måtte naturligvis stå mål for tårnhøje forventninger, og selvom ambitionerne er steget i takt med opmærksomheden, så opfylder Bleeder forventningerne til fulde. Filmen er faktisk så kvalitativ og fremragende, at jeg ville postulere (diskutabelt, naturligvis), at den overgår Pusher i dens smertelige skildring af menneskelig kompleksitet og er herved også en bedre film.

De indledende credits og karakterintroduktionen er fascinerende og ganske beskrivende i dens sociale status argument (fokusering på fødderne). Vi er i et mere familiært miljø i Bleeder (et lille trin over underklassen), hvor personerne stadig er relationsvenlige takket være de naturalistiske skuespilpræstationer og Refns superbe øje for detaljer. Dialogen er befriende renset for dramatiksøgende replikker, og oftest fremmanes følelserne mere gennem ansigtsudtryk og kropsmimik. Kim Bodnia spiller den langsomt plagende hovedkarakter, der per samfundsdefinition har opnået lykke med en kærlig kæreste, fast job og et barn på vej. Selvom han ikke lider af store ambitioner om fremtiden, så finder han ikke tilfredsstillelse i hans simple hverdag, der blandt andet indbefatter obligatoriske filmaftener med nogle virkelighedsfjerne venner. Bodnia er ubeskrivelig velspillende i Bleeder, og han leverer spil i absolut verdensklasse og med et engagement, man sjældent finder i dansk film. I takt med at Bodnia oplever nogle af livets grusomme realiteter (vold, selvfornægtelse, hyklerisk menneskebehandling, racisme, etc.) mister han kontakt med virkeligheden, samtidig med at han prøver at bevare sin egen menneskelighed. Som publikum ved man aldrig helt om hans raserianfald og overfald mod kæresten, der ultimativt leder til ufrivillig abort, katalyseres på grund af frustration over ikke at ville udsætte et uskyldigt barn for disse ubehageligheder, eller om det sker fordi Bodnia ikke vil påtage sig denne ansvarlighed det at være far kræver. Der er en pointe fra Refns side, når de fleste af hovedpersonerne fremstilles som virkelighedsfjerne/fornægtende filmentusiaster, da vi i et brutalt øjeblik bevidner Bodnias selvfremstilling og manglende evne til at distingvere mellem film og virkelighed, endda foran et filmlærred for at fuldende splittelsen. Bodnia er så dygtig en skuespiller (der dog på det seneste falder helt igennem i hvilken som helst rolle), at han med begrænsede bevægelser kan visualisere al smerten og frustrationen uden eksplicitte og nedladende forklaringer. Det er simpelthen fantastisk at overvære, og respekt og ros til både Bodnia og Refn.

Bleeder er milevidt fra den optimistiske socialrealisme, vi i den seneste tid er blevet stopfodret med i dansk film. Realismen er dog klart til stede, faktisk så nærværende, at filmen i sandhed er både nådesløs og uafrystelig. Refn overeksponerer heldigvis aldrig hverken den rå æstetik (der simpelthen er beundringsværdig i dens simplicitet og anvendelse af dette) eller anmassende musik, da Bleeder ikke er den sædvanlige film-film, hvor virkemidlerne er både velkendte og forudsigelige. Louis’ hævnakt over Bodnia er i særdeleshed en hjemsøgende sekvens og muligvis en af filmhistoriens mest skræmmende og brutal uforglemmelige øjeblikke. Her udviser Refn sjælden mod og originalitet.

Bleeder er dog ikke kun en pessimistisk og deprimerende affære (selvom man tit og ofte føler en tyk nedslåenhed), da Refn præsenterer os for en meget delikat og hudløs ærlig kærlighedssidehistorie. Mads Mikkelsen (i muligvis karrierens bedste rolle) spiller den social hæmmede filmfreak, der gentagne gange fravælger virkeligheden og søger eskapismen i filmens verden. Refn symboliserer ganske fremragende Mikkelsens psykologiske indelukkethed gennem den altid påsatte kasket, hvor han kan skjule sig for sine medmennesker, når virkeligheden for alvor trænger sig på. Hans ensomme status er hjerteskærende at overvære, men det bliver næsten uudholdeligt for publikum, når kærligheden (og forhåbningen om et andet liv) forekommer muligt, og Mikkelsen så fravælger den. Liv Corfixen spiller meget nedtonet servitricen, der søger anden form for eskapisme i bøgernes verden. Som en sidenotits; bemærk hendes forespørgsel i biblioteket, hvor hun søger en bog af Hubert Selby (Jr.), der blandt andet har skrevet forlægget til Requiem for a Dream. Selv samme forfatter arbejdede Refn sammen med under hans næste projekt, den uretfærdigt uskældte og fascinerende Fear X, så benævnelsen af Selby, Jr. har nok ikke været tilfældig. Refn slutter dog kærlighedshistorien (og selve filmen) optimistisk, og egentlig ganske provokerende, af. Mikkelsen og Corfixen er kommet i skrøbelig kontakt (skildringen af deres generte samtaler er simpelthen unikke), og Refn visualiserer samhørigheden i en bevidst filmisk konklusion, der ironisk (eller oprigtigt?) lefler for publikums ønske om lykkelig forløsning.

Overgangen mellem flere sekvenser indikeres med en tydelig rød fading. Farven rød symboliserer enten kærlighed eller død, afhængig af konteksten, og dette kunstneriske islæt finder jeg absolut genialt.

Bleeder er en stærk, skræmmende, personlig og i sandhed uafrysteligt mesterværk, der fortjener alt den ros, som man kan give. Om filmen er anbefalelsesværdig er svært at sige, da den gennemtærsker publikum gennem hele følelsesregistret og efterlader en både deprimeret og opløftende, men i alle tilfælde sjælemærket. Film når det er allermest kraftfuldt. Refn er utvivlsomt en af Danmarks førende og mest udfordrende instruktører, og hans film er ubeskrivelig sublime.

05/06-05Don
Anonym
Du skriver flot og meget menneskeklogt. Hvor gammel er du må jeg spørge og er du uddannet psykolog eller noget den stil.

05/06-05Lars
Anonym
Tak for rosen.
Jeg er 19 år så har ikke haft tid til at uddanne mig som psykolog ;-)

05/06-05Don
Anonym
19 år, det tror jeg ikke på, det er du alt for livsklog til. I den alder er man jo ikke blevet uddannet til noget endnu og har ikke ret meget livserfaring. Enten lyver du med din alder ellers er det noget der ikke stemmer her. Du er for dygtig og har alt for mange modne mænds bitre erfaringer med i dine anmeldelser. Jeg er 29 år, er uddannet socialrådgiver og kan ikke følge med her.

05/06-05Tja Lars...
...eller også er han bare mere begavet, end du er. Fremragende indlæg Don (som altid). Jeg er meget enig. "Pusher" når ikke "Bleeder" til sokkeholderne på det psykoligiske plan. Det er en voldsom god film, og Refn er en fantastisk instruktør. Ingen tvivl om det.

05/06-05Emil
Anonym
Emil....hvis du læser dons tidligere indlæg, tilbage da han begyndte, så var de faktisk ganske lette og ligetil. Hans skrivemåde har ændret sig markant siden, og i dag skriver han altså på et usædvanligt højt niveau, at han både overgår mig og alle andre der er meget ældre end ham. Der findes altså folk her på scope med en ret høj uddannelse, og don overgår også dem. Enten fordi Don er meget dygtig, eller fordi han simpelthen bruger meget tid på indlæggene. Måske noget helt tredje, det ved jeg jo ikke. Men hvis du læser hans gamle indlæg, så er der i den grad forskelle.....Men jeg kan bare stadig ikke fatte, at manden er gået hen fra at være ordinær i hans indlæg til at være mesterlig, og endda på kort tid.

Nu er det ikke altid jeg forstår dons indlæg, og som Lars siger, så kan man næsten ikke følge med. Eller det kan JEG ikke, andre kan måske godt, det ved jeg ikk.

05/06-05Gott
Anonym
Don er både meget dygtig og meget omhyggelig. Denne kombination resulterer i gode indlæg. At de så er blevet længere, siden han først begyndte at skrive, hænger jo bare sammen med hans egen stigende interesse for film og for at skrive om det.

05/06-05ja da
Anonym
Det gør mig nu intet, at hans og andres indlæg er lange....hvis de er læseværdige, så er det bedøvende ligemeget om de er lange eller korte.

Jeg sidder bare flere gange under hans nye indlæg og tænker: Hvordan i alverden kender han til alle de udtryk? Nu har don heller ikke lagt skjul på, at han benytter sig af ordbøger og andre hjælpende midler til alle de smarte udtryk. Det er sku flot, at han gider, hehe. Nå, nok om kære don. Jeg ville ønske at han blandede sig lidt mere i de debatter.

05/06-05...
Anonym
Lars;
Jeg er skam 19 år, ingen grund til at lyve omkring det.
Nå, jeg ville nu mene, at jeg er rimelig veluddannet, afslutter Htx i år… ;-) Hvilken aldersgrænse ville du så mene passede på mig? Hvor gammel skal man være for at være så ’dygtig’ som mig? (for at lyde ubeskeden) Og jeg har haft min del af ’bitre erfaringer’, som du så fint udtrykker det, but Scope isn’t a place for them

Emil;
Tusind tak for rosen! Det varmer når det kommer fra en gentleman som dig ;-)

Das;
Vi har haft diskussionen omkring min skriveudvikling før… Men din uforståenhed overfor det kan jeg da kun tage som et kompliment :-)

05/06-05skal du også
Anonym
det var nu heller ikke ment som noget ondt, og hvis det var, kan du alligevel tage det, hehe. Nu skal du se young adam, så kan du være med.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.