Life of Brian: Full Monty

Life of Brian
Film Life of Brian
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Hmmm...Donut
Den er sjov !Anonym
KULT!!Anonym
Full MontyKasper
Monty Python holder!Angel
kæft en fed film-Rose*Moth-
Mening med galskabenAnonym
ja...Anonym
Indlæg Se alle indlæg (22) Se mere

12/06-05Full Monty
Python-filmene har aldrig i hverken form eller indhold nogensinde mindet om andre spillefilm. Teknisk set fordi de tager formidlingsmæssigt udgangspunkt i sketchens form, som dog (bortset fra i "Meaning of Life") mangfoldiggøres og bindes forbilledligt sammen med voldsom originalitet og fortælleglæde samt en særdeles kompetent instruktion af Terry Jones.

Ingen tvivl om, at "Life of Brian" er Python-holdets mest velkørende spillefilm. Filmens persongalleri er så tilpas spækket med Det Hellige Lands egne værste karikaturer, som tilmed fortsat er særdeles nyhedsaktuelle (hvilket indirekte minder én om, hvor lidt, der i grunden er sket på et par tusind år!), så man rent faktisk føler sig både åndeligt beriget såvel som grusomt godt underholdt fra stort set første til sidste minut.

Vi får det hele: Vidtløftige profeter og -profetier, gale disciple, asketer, romerske dekadencer, jødiske fascister, vilde jagter, ransagninger, forhør, tortur, steninger, korsfæstelser, total frontal nudity, revolutionære oprørsgrupper, rumvæsner samt de store religiøse og politiske idéers utrættelige brydninger for fuld udblæsning.

Filmen er så elsket, fordi den spidder alle interessenter urkomisk, hvilket efter alt at dømme også er forklaringen på TV-serien "Simpsons" bredtfavnende og langtidsholdbare succés.

Og så lige et svirp til en uheldig anmelder, som vist er blevet offer for sin egen samtids flygtige tankegang: Morten Piil - holder han stadig?

12/06-05Kasper
Anonym
Godt indlæg! Jeg spekulerede på hvem og hvad du mener, når du skriver at "Filmens persongalleri er så tilpas spækket med Det Hellige Lands egne værste karikaturer" ?

Håber på svar, sorry hvis jeg er lidt sløv i opfattelsen, men hvis man vil have svar, må man jo spørge.

12/06-05Tjah
Jeg tænkte nok især på hele sammenrendet af profeter, Sandhedssøgende og oprørsgrupper af såvel hebraisk, palæstinensisk eller tredje etnisk traditionsbevidst herkomst, som absolut ikke under nogen omstændigheder kan affinde sig med andet end én specifik udlægning af Sandheden samt dertil hørende indretning af tilværelsen.

Samlingen af hellige steder for 2-3 af de såkaldte verdensreligioner netop hér indebærer i mine øjne netop, at religiøse karikaturer i kød og blod samles eller valfarter til netop dette sted... Og dét sætter selvsagt liv i kludene, selv om mange af "kludene" ser ud til at være henved to tusind år gamle(!)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.