Atlantis - det forsvundne rige: Vellykket og europæisk

Atlantis - det forsvundne rige

07/12-01Vellykket og europæisk
Anonym
Javist, her og der hænger historien ikke videre godt sammen. Og nej, stregen er ikke rund som Disneys - filmen ligner i virkeligheden i både streg og tema en europæisk tegneserie. Linda og Valentin ligger lige for. Eller måske filmen Stargate, som den ville have set ud, hvis Mezieres havde tegnet den. I hvert fald er flere af filmens temaer tyvstjålet fra Stargate, men der er heldigvis mere humor i Atlantis.

I det hele taget er der ikke meget Disney over filmen. Ganske vist ligner skurken Clayton fra Tarzan-filmen, men her er ingen nuttede dyr, ingen bryder ud i sang (hurra for begge dele), og en af heltinderne - midaldrende, sarkastisk og cool - kæderyger!

Jeg følte mig bedre underholdt, end jeg har gjort af andre og mere berømmede Disnye-film, og som en udvidelse af imperiets territorium er den absolut vellykket. Don Bluth har alligevel forlængst slået Disney-mus og -mænd, når det kommer til fantastiske tegninger. Synd at Bluth & Co. så sjældent kan få historierne til at fænge. Nå, det var et sidespring.

Atlantis er bedre end de fleste sure anmelderes vurdering og værd at bruge et par timer på i biffen. Har du mindre søskende (fætre, kusiner, børnebørn) sådan i 8-13 års alderen, så slæb dem med. De vil elske det.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.