Young Adam: under overfladen

Young Adam

03/07-05under overfladen
Den i Danmark ukendte (men ikke filmisk uerfarne) filmmager David Mackenzie har konverteret Alexander Trocchis’ roman om menneskelig fordærv til filmmediet, og resultatet er blevet et karakterdrevet psykologisk drama af den mere atypiske og deprimerende kaliber. Det er længe siden man har set så nådesløs en film, uden evident morale eller psykisk udvikling for hovedpersonen, men på trods af de mange kvaliteter, der utvivlsomt er at finde i Young Adam, bliver den for mit vedkommende aldrig for alvor en rigtig god film. Jeg ville ikke påstå, at jeg er blevet amerikaniseret i min filmopfattelse (ikke for meget, i hvert fald) og jeg elsker da film, hvor alt ikke serveres på et nedladende sølvfad, men pakkes således ind, at tankevirksomheden faktisk får betydning. I tilfælde med Young Adam blev jeg bare aldrig for alvor suget ind i dens kompromisløse univers, da jeg konstant sad med en fornemmelse af kølig følelsesdistancering.

Ewan McGregor har tidligere bevist sit unikke værd som skuespiller (toppende i Danny Boyles eminente Trainspotting, der var i besiddelse af en mere humoristisk indfaldsvinkel til begrebet misantropi), men efter nogle umindeværdige optrædener i et univers langt, langt væk, påminder han os med Young Adam igen om, hvor superb og nuanceret en skuespiller, han egentlig er. Hans præstation som den i starten ubevidst egoistiske Joe er filmens bærende element, og McGregor levendegøre så sandelig nogle dæmoniske sider af os mennesker, som vi helst underminerer. Sympatien for ham sænkes gradvis, for slutteligt at ende som decideret had. Det er modigt af Mackenzie, og hvis han bare havde haft fat på en mere omfangsrig og dramatisk historie (ofte går filmen helt i stå), så ville Young Adam utvivlsomt havde fået en stjerne eller to ekstra. Mackenzie udviser nemlig et nonchalant overblik over historiefortællingen og dertilhørende virkemidler, og den mystikprægede og komplicerede dybde i karaktererne visualiseres også tilpas subtilt, så plausibiliteten aldrig forsvinder.

McGregor er den kyniske sexmaskine, der er så forblændet af seksuelt begær, at han ikke indser de emotionelle aftryk han efterlader hos menneskerne omkring sig. Young Adam bugner nærmest med eksplicit fremført og upersonlig sex, hvor erotikken dog er fuldstændig ude af billedet, og som publikum bevidner man kun infame sexakter, der fra personernes side betyder en flygtig eskapisme. Blandt disse kærlighedsløse intriger udfoldes et noget banalt mordmysterium, der fungerer som baggrundsfortælling for McGregors manglende samvittighed. Det langsommelige tempo bibringer en nærmest allestedsnærværende intimiderende stemning, der hviler tungt under hele filmen. Her findes der ingen overromantisering, og som førnævnt, heller ingen karakterudvikling for McGregor (billedsymbolikken indikerer dette bedst på et tidspunkt, hvor kameraet står stille på land, men filmer den sejlende pram, som McGregor går på. Fikspunktet er den samme (McGregor), der bevæger sig uden at komme nogen vegne for publikums vedkommende), der gennemskueligt (gennem sit engagement) nyder at spille hårdhærdet svin.

Titlen Young Adam tolker jeg (åbenlyst) som en bibelsk reference, her dog anvendt i en kontrasterende betydning. Her er ingen optimisme eller livsglæde, og uskyldigheden er ingen steder at finde. Ikke engang hos den lille dreng, der bogstaveligt talt trækkes ned i sølet til alle de andre af filmens personer. Den karismatiske og prismæssigt oversete Peter Mullan er fremragende som forsmået ægtemand, mens både Tilda Swinton og Emily Mortimer yder en respektabel indsats som brikker i McGregors seksuelle puslespil. Filmens billeder (der er både trøstesløse og uglamourøse) og den skræmmende musik understøtter Mackenzies ønske om en ultimativ misantropisk og deprimerende oplevelse for publikum. Normalvis ville Young Adam være præcis en film for mig, tvetydig og fortolkningsfuld, men i denne omgang kunne jeg bare ikke engagere mig tilstrækkeligt i fortællingen. Et gensyn ville muligvis hjælpe på dette og hæve filmen op til de fire stjerner, som den på et eller andet plan fortjener.

03/07-05don
Anonym
Rigtigt, rigtigt godt indlæg, don, selvom jeg må erklære mig en smule uenig i din karakterbedømmelse.
Ikke at jeg ikke forstår hvorfor du giver den 3 stjerner, men for mig er denne film et lille mesterværk, der brilliant berører et menneske på afveje, fuldstændig følelsesmæssigt afkoblet og fanget i afdæmpet desperation.

Jeg tror så også i højere grad filmens stemning ramte mig lige i hjertekulen og trak mig med ned i dens univers, hvilket til dels forklarer at jeg gav den 2 stjerner mere end dig.

Mange af de aspekter du er inde på omkring Joe's karakterudvikling eller rettere mangel derpå synes jeg netop er med til at understrege hans karakters åndelige forfald, hvilket igen for mig at se er filmens essentielle tema. Hele dette menneskes (Joe) forfald og i sidste ende dét at han lader et uskyldigt menneske dø for et mord han har begået understreger vel også hans forfald?

I øvrigt; omkring filmens titel.
Jeg hælder også selv til den overbevisning, at det er en bibelsk reference, men Young Adam kunne vel også være det ufødte barn (Joe og Cathie's)?

03/07-05don??
Anonym
Jeg ved faktisk ikke om jeg skal erklære mig enig eller uenig i don\'s indlæg, da jeg desværre ikke helt har forstået indlægget.

\"Mackenzie udviser nemlig et nonchalant overblik over historiefortællingen og dertilhørende virkemidler, og den mystikprægede og komplicerede dybde i karaktererne visualiseres også tilpas subtilt, så plausibiliteten aldrig forsvinder.\" Sagde du ikke på et tidspunkt, at filmen går i stå, eller hvordan skal denne sætning forståes?

\"Young Adam bugner nærmest med eksplicit fremført og upersonlig sex, hvor erotikken dog er fuldstændig ude af billedet, og som publikum bevidner man kun infame sexakter, der fra personernes side betyder en flygtig eskapisme\". Det må du forklare Don, ved ganske enkelt ikke, hvad du mener?? Indlægget overgår mit brug af det danske sprog, selvom jeg nu har en HH uddannelse, derfor spørger jeg til dig, fordi jeg ikke ved, om jeg skal erklære mig enig eller uenig vedr. Young Adam.

Ha\' en go\' dag!!

05/07-05Systemdyret
Anonym
Tak for rosen, og jeg må da velvilligt sende denne tilbage :-)

Det var ikke filmens tema, der ikke fængede mig, nærmest tværtimod! Man kan kun beundre Mackenzies nådesløse og tematisk sikre fremstilling. Desværre blev jeg bare ikke revet med af selve filmen, og det er velsagtens heri hele forskellen ligger.

Jo, hørte også på dvd-skiven noget med, at drengen, der spillede sønnen på båden, havde foreslået, at det nok var deres ufødte søn, der var Adam. Hvis Adam repræsenterer uskyldigheden og livsglæden osv., så symbolsk passer det vel fint overens med, at denne dør inden den får lov til at ’udfolde’ sig.

Jeg har diskuteret det lidt med Emil, men vi har ikke kunnet finde ud af, hvad David Byrnes sang hedder, der spilles under rulleteksterne. En fantastisk og meget intimiderende sang, som man gerne ville høre mere end en gang. Har du nogen anelser om titlen…?

05/07-05don
Anonym
Jeg er ret sikker på, at nummeret hedder The Great Western Road.
På min dvd (købt via play.com) er hele David Byrne soundtracket inkluderet som en isoleret del af discen.
Det er som filmen; tragisk, dragende og nærmest stoisk i sit udtryk.

Jeg må i øvrigt sige at andet gennemsyn af Young Adam kun gjorde filmen bedre i min bog så jeg vil ganske gladeligt anbefale dig at se den igen (som du også nævner i dit indlæg) ;-)

08/07-05Systemdyret
Anonym
Okay, tusind tak skal du have! :-) Synes også musikken til filmen var exceptionel, men specielt David Byrnes’ sang gik lige i hjertet. Jeg vil tage din anmodning om og gense filmen engang ved lejlighed.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.