Natural Born Killers: På syretrip med Woody!

Natural Born Killers

14/07-05På syretrip med Woody!
Oliver Stone går med ”natural born killers” i flæsket på medierne og deres hykleri, hvilket man i løbet af filmen kan nikke genkendende til. Dog eskalerer det ellers så relevante tema ud i en filmisk tour de force i syrede billeder og vanvittige indfald, hvilket betyder at Stone mister grebet om filmen og overlader scene til hysterisk overspillende skuespillere og beundringsværdige, men i og for sig ligegyldige film tekniske påfund….

Historien om de to massemyrdende individer, Mickey og Mallory (spillet af Woody Harrelson og Juliette Lewis), er skrevet af Quentin Tarentino og har helt sikkert haft en masse at byde på i form af en samfundskritisk indgangsvinkel kombineret med blodige optøjer og surrealistisk tjubang! Desværre mister historien hurtigt sin tiltrækningskraft idet Stone tilsyneladende har svært ved at fortælle en syret historie gennem visuelle udskejelser af høj kvalitet, for han mister overblikket og plottet fiser ud og overlader scenen til de mystificerende og for så vidt fængslende billeder! Disse har dog svært ved at holde interessen fanget, når plottet udvikler sig mere og mere i den forkerte retning! Ikke alene bliver historien for vandet, men den excellerer udi i hysteri og begynder hurtigt at føles meget irrelevant og ligegyldig…

Skuespillernes indsats lider under samme problem, nemlig at de overspiller noget så eftertrykkeligt! Det har muligvis været hensigten, i forsøget på for alvor at lave en syret film, men når filmen lider overlast og mister grebet om tingene er det altså påklageligt! Man kan sagtens finde en masse gode og syrede film hvor skuespillerne formår at holde sig på ret kurs (se bare David Lynch, David Cronenberg og Terry Gilliams bagkatalog!) uden at filmen mister det syrede tilsnit, hvilket også sagtens kunne have været undgået her, for billeder lægger ikke just op til en mainstream actionbasker! Woody Harrelson skal dog forsvares, da han yder en ganske fornem præstation og som den eneste skuespiller i filmen klarer han sig fri af anklagerne! Uden ham havde filmen været en uudholdelig oplevelse, selvom Robert Downey Jr. flere gange også synes at klare det flot, men han kan dog ikke holde sig helt tilbage! Værst står det til med Juliette Lewis, der slet og ret er møgirriterende! Hun er så forbløffende hysterisk, vanvittig og øretæveindbydende at man flere gange har lyst til at slukke for filmen og hun ødelægger mere end nogen andre filmens chancer for nogensinde at blive interessant! Desværre må filmens ellers så fine univers se sig slået af hysteriske skuespiller, der hverken bidrager til det surrealistiske eller det plotmæssigt fængende! Filmen havde uden tvivl haft godt at have nogen andre og mere habile skuespillere på plakaten, selvom rollelisten bugner at kendte og højtprofilerede navne…

En del af skylden skal naturligvis også plantes på Oliver Stone, der i instruktørstolen ikke bare kan have set passivt til mens hans film bliver maltrakteret af overspillende skuespillere! Han må nødvendigvis have haft en finger med i spillet! Hans formåen som instruktør har mange gange vist sig at være af høj klasse, men her han vist desværre kastet sig ud i et projekt uden hoved eller hale! Filmens mange flotte billeder og syrede situationer mister deres kraft takket være en horde af belastende skuespilpræstationer og filmen ender beklageligt nok som en syretrippende metervare uden hold på plot, skuespillere eller tema, da også temaets relevante islæt må se sig slået af skuespillernes udsvævelser! Måske skulle Tarentino selv have instrueret i håbet om at han kunne have fået styr på tropperne og skabt en spændende og udfordrende film, for kvaliteter ligger uden tvivl gemt et sted i plottet...



"You're not a big shot! You ain't even a medium shot... You're an asshole!"
Maruice Chavez, "VCPR"

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.