Ringenes Herre - Kongen vender tilbage: Kejserens nye klæder

Ringenes Herre - Kongen vender tilbage

20/07-05Kejserens nye klæder
Anonym
Én stjerne til de mange flotte effekter.. Jeg er målløs over at folk og anmeldere elsker denne film. Efter at have brugt en weekend på disse tre film, endda i extended versions, føler jeg mig enormt snydt. Lad det være sagt: Det her er jo ét stort Kejserens Nye Klæder... Filmene har slet intet tøj på... Til sidst ser vi ham den ene hobit lukke døren til sin lille bolig og moralen er noget i retningen af at man skal værne om sin lille familie. Her når den virkelig opkast-stadiet efter min mening...
Udover det, er filmene blottet for enhver spænding. Der skal intet til for at skabe spænding i film, tag blot en dør og en mand på den ene side og an mand på den anden.. Men Ringenes Herre kører i det samme søvndyssende tema hele vejen igennem, man er aldrig bange for skuespillernes færd, aldrig i tvivl om at det lykkes. Jeg ved at det er en selvfølge at eventyr ender godt, men kunsten er at fange tilskueren alligevel- så man næsten kommer i tvivl og håber og føler med hovedpersonen.
Jeg tror aldrig på Frodo, man lærer ham aldrig at kende og i det hele taget er alle roller stereotype arketyper uden nuancer i personligheden. (måske lige med Gollum som undtagelse- et skizofrent sovedyr man får lyst til at kaste sine 30 tomme cola-dåser i fjæset på, men som man dog undlader fordi man hele tiden er bevidst om historiens konstruktive essens og altså ikke gider at ødelægge sit tv)...
Udover det irriteres jeg over Tolkiens uudtømmelige fantasi. Der dukker konstant nye navne, nye steder og nye lande frem og efterhånden sidder man bare passivt og modtager en masse oplysninger, fortalt på gud ved hvor mange timer, når hele denne historie kunne fortælles på 2!!!

26/07-05Analyse og fortolkningshjælp
Anonym
Du kan jo ikke mene at moralen med de tre film, er, at man skal \\\"passe på sin lille familie\\\" ?
Moralen er (helt åbenlyst), at selv den mindste person har styrken indvendig til at udføre noget, som selv den mægtigste troldmand/konge ser sig ude af stand til. Den handler om forholdet mellem god og ond, og selvopofrelse i den gode sags tjeneste. Og forklar venligst hvordan de fleste roller er \\\"stereotype arketyper uden nuancer i personligheden\\\" ? For det er jo skudt helt forbi - er det bare nogle fine ord du har lært at bruge, men ikke forstår betydningen af ?

Mvh

Lasse

26/07-05Til Alexander med coladåsen
Næh. En filmatisering af "Ringenes Herre" er naturligvis en ret bundet opgave. Men netop derfor opstiller du vel også en ret umulig præmis, når du brokker dig over, at man "aldrig er i tvivl om, at de klarer den". Det svarer jo til at forlange spænding om, hvorvidt den tapre soldat i "Fyrtøjet" klarer den:-)

Tolkiens fortælling glimrer heller ikke i mine øjne på det psykologiske plan, endskønt f.eks. historien om Gondor-kongen og hans to sønner Boromir og Faramir (som man jo får mere at se i extended-udgaven) fungerer fint. Derudover har fortællingen vel det udmærkede budskab, at magt (ringen) altid indebærer fristelsen til at misbruge den, hvilket for mig at se er et eviggyldigt og komplekst aspekt.

26/07-05Kejserens nye lærlinge...
Anonym
Alexanders indlæg virker mest som endnu et eksempel på den endeløse strøm af det jeg kalder "Kejserens nye lærlinge", hvilket vil sige folk, der meget gerne vil afsløre det store og falske i alting, også (eller måske især) når der ikke er noget - ønsket om at være den lille dreng fra eventyret, der alene kan se at kejseren ikke har tøj på er ofte så stort, at indholdet af det der bliver sagt for at tilegne sig den position ofte virker meget sekundært eller endda helt uden betydning.

Fænomenet ses oftest netop på ting, der er populære - det er ligegyldigt, hvor meget du end kan lide noget, og i hvor høj grad den samlede befolkning og hele anmelderflokken er enige med dig - der skal nok komme en eller anden og 'afsløre' hvor hult og tomt og tåbeligt, det du kan lide i virkeligheden er, ofte med slet skjulte pointer om, hvor dumme folk må være, hvis de kan lide det...

Sådanne kritikere kendes herhjemme bedst på, at referencen til "Kejserens nye klæder" bliver hevet frem, og den er efterhånden så klichéfyldt og fortærsket, at jeg næsten konsekvent holder op med at læse et indlæg, når "Kejserens nye klæder" bliver nævnt - også selv om det er en helt relevant reference, hvilket jo er pokkers ærgerligt.

Det er da trist, at der er folk der ikke kan lide Ringenes Herre og ikke forstår, hvad resten af verden ser i disse bøger/film, men jeg hæfter mig altid ved, at lige meget hvor meget de siger, at værkerne er kedelige, så skal de lige brilliere overfor os andre med deres guldkorn... At folk gør sig så stor umage med at skrive om noget, der ifølge deres egne udsagn er så tåbeligt, er i sig selv ret afslørende.

Bemærk f.eks. hvordan Alexander her ikke så filmene i biffen. Det var da ellers ikke fordi de manglede omtale, men han så dem alligevel ikke. Så er det vel ikke svært at regne ud, at de ikke siger ham meget.

Alligevel har han så nu pludselig set de lange udgaver af alle tre film, men aldrig følt det var underholdende. De lange udgaver af de tre film varer sammenlagt over 11 timer. Er det ikke lidt mærkeligt, at man bruger så lang tid på noget, som aldrig blev interessant? Personligt var jeg gået i gang med noget efter højest en time, men Alexander blev åbenbart ved alle 11 timer alligevel... Og det kan måske skyldes, at han, allerede før han begyndte at se dem, havde bestemt sig for at dele ud af sine guldkorn og "afsløre" filmene for os andre, og derfor skulle han lige have alibiet på plads først. Bemærk også, at "anmeldelsen" er sendt to gange, sådan at man er sikker på, at guldkornene kommer ud til fårene i befolkningen. Tja...

Husk i fremtiden - hvis nogen i en anmeldelse nævner Kejserens nye klæder, så hold op med at læse med det samme! At læse den slags "anmeldelser" er nemlig oftest som at hamre hovedet ind i et køleskab - det er så dejligt, når man holder op...

26/07-05Claudius
Du skriver sku altid sådan nogle fine gudlkorn (for at bruge dit sprog ironisk) må jeg sige, men jeg kunne ikke være mere enig.
Du burde skrive noget mere her på Scope, bare en opfordring

26/07-05Til Thomas Nielsen
Anonym
Mange tak. Det er selvfølgelig rart at høre, at der er nogen, der synes om det man siger her. Jeg er glad bare nogen gider læse det...

M.h.t. at skrive mere, så har jeg trods alt også et liv, der kræver en del tid, men jeg skriver på Scope, når jeg føler, jeg har noget relevant at sige. Desuden skriver jeg ofte alenlange indlæg, og det er ikke altid lige populært, selv om der ikke er nogen, der har brokket sig her på Scope. Men det betyder, at jeg ofte tænker mig om flere gange, får jeg skriver noget - det er trist at bruge så meget tid på det, hvis der bare kommer brok ud af det...

31/07-05tak!
Anonym
wow! dejligt nok at der er nogen derude der virkelig brænder for eventyret! Skønt..
Jeg er helt bevidst om trilogiens succes og indrømmer at jeg muligvis mangler noget meget fundamentalt i min forståelse af film og gode historier, eller hvad?? Efter jeg har set disse film har jeg talt med en fyr der elsker filmene og har set hver af dem 10 gange i biffen og han sagde at de for det første SKAL ses i biffen og at der for det andet er nogle fantastsike politiske elementer osv... Han har sikkert ret....
Iøvrigt er det sjovt at ham der skrev at der er nogen der absolut skal nedgøre alting ikke kan se at han med sit indlæg påtager sig selv samme attitude, men lad nu det ligge, inden jeg selv kommer for godt igang..
Jeg har ingen problemer med at disse film eksisterer men har nu blot fortalt at der altså også findes lille mig der ikke har set lyset i disse film og altså synes de er irriterende.. Jeg ville ærligt ment elske at elske og dyrke film som mange dyrker ringenes herre, men ak... måske ser jeg en dag lyset!

14/09-05Til Claudius
Anonym
Jeg er enig med, at du velovervejer dine indlæg, hvilket ofte gør dem til de mest interessante at læse. Jeg forsøger også at lave lidt reseach inden jeg skriver et indlæg, hvilket der som regel kommer det mest positive ud af.

Nu da Scope er sådan et hvermandseje for alle i den danske befolkning, kan man ikke undgå, at der er rådne kar imellem, som bare sviner et langt indlæg pga. dets længde. Det er trods alt mere koncentrerede filmnørder på IMDb... og sådan skal det sikkert også være. Så man skal tage kritikken fra de fleste med et gran salt, og som du selv skriver, vil mange bare svine for at svine. Hellere lige læse, hvad de egentlig har at sige, og så tage det derfra. De fleste råber og skriger, men har egentlig intet at sige.

Det var bare en lille opfordring, som jeg vil støtte Thomas Nielsen (som i øvrigt også skriver nogle yderst interessante indlæg) i.

Keep up the good work.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.