Skjulte Øjne: Et smugkig på livet

Skjulte Øjne

25/07-05Et smugkig på livet
Dette er muligvis den bedste Hitchcock film, jeg har set.

”Rear Window” er en historie om parforhold og forhold i det hele taget, men den er forklædt som en spændingshistorie om et mord. L. B. Jeffries (James Stewart) er en succesfuld og udfarende pressefotograf, der må sidde stille i sin lejlighed i et par uger, da hans ben er i gips. Hans kæreste Lisa (den gudesmukke Grace Kelly) er fuldkommen skudt i ham, og hun vil giftes med ham. Men han viger udenom, da han ikke mener, at denne glamourøse og forkælede pige kan håndtere hans frie og vilde liv i krigszoner og katastroferamte områder. I øjeblikket kan Jeffries dog ikke andet end at stirre ud i gården fra bagvinduet i sin lejlighed, hvor han følger med i sine genboers liv.

Hele filmen foregår faktisk i denne lejlighed, hvor vi deler Jeffries farlige og spændende voyerisme. Han mener nemlig at have set et mord i lejligheden overfor, hvor en sælger flytter sin kuffert flere gange om natten, hvorefter hans kone ikke længere er at se. Lisa fanges også af den samme nysgerrighed, og sammen med hushjælpen og Jeffries ven ved politiet forsøger de at finde ud af, hvad der egentlig foregår hos naboen ved at lure igennem vinduet med en kikkert.

Ud over spændingsdramaet giver Hitchcock os også et minipanorama over ægteskab og parforhold i denne baggård, hvor der bor et nygift par der har travlt med at lave børn, en ensom pebermø der kun har kærlighed i fantasien, en aktiv ung danserinde der jonglerer med mændene, når hun ikke danser rundt i lejligheden i undertøj, og selvfølgelig også ægteparret, hvor manden muligvis er så træt af sin kone, at det leder til mord.

Filmen balancerer elegant med komik, spænding og drama, og alle tre elementer fungerer optimalt. Ikke mindst fordi alle karaktererne virker så menneskelige og interessante, at vi som publikum er mere end glade for at få lov til at smugkigge igennem kikkerten med dem. Ud over et underfundigt samspil med bidende sarkasme mellem hovedkaraktererne, så har filmen også en selvironi med metafilmiske replikker som Christian også påpeger i indlægget nedenfor.

Samtidig har filmen også noget at sige om parforhold eller menneskelige forhold i det hele taget, og nødvendigheden af at tilpasse sig og tro på hinanden. Hitchcock viser ganske genialt hvordan karaktererne reagerer på hinanden, og han viser Jeffries voksende fascination af Lisas mod og ivrighed, som han ellers havde afskrevet på forhånd. ”Rear Window” er et dejligt lille smugkig på livet.

Husk at se Hitchcock-filmene på DR2 på søndage.

25/07-05Gjerlev
Du har ret med de karakterer man ser på afstand, men jeg tænker mere på de hovedkarakterer man følger i lejligheden. Kulissen er måske kunstig, og jeg kan godt forstå hvorfor du føler, at de virker som dukker i et dukkehus. Jeg valgte blot at se bort fra det og i stedet fokusere på dramaet og spændingen. Men jeg kan godt relatere til, at man med nogle film simpelthen ikke finder præmisset eller tonen i filmen troværdig, og dermed falder meget af oplevelsen på jorden.

Jeg kender ikke så meget til "Marnie", så den vil jeg glæde mig til at se :)

25/07-05Gjerlev
Hmm... det havde jeg ikke tænkt over. Men du har nok en pointe i, at vi kommer tættere på karaktererne i lejligheden (også hushjælpen og Stewarts ven) end de observerede karakterer, og dermed får det samspil helt sikkert en dybere dimension. Men hele ideen med at hovedpersonerne observerer de andre på afstand, ser jeg mere som en kommentar til det moderne bysamfund som sådan. At observation og voyeurisme udskifter interaktion.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.