Batman Begins: Gotiske Batman

Batman Begins

07/08-05Gotiske Batman
Med fremragende skuespillere, adrenalinpumpende actionsekvenser, top-notch effekter og gotiske gys er det lykkes Christopher Nolan at føre Batman ind i det nye årtusind med brask og bram...

Filmen kan ikke sammenlignes med de fire foregående da denne film tager hul på en mere seriøs tilgang til Batman figuren. Filmen starter i Østen, hvor Bruce Wayne har rejst verden rundt for at lære forbryderhjernen at kende efter hans forældres tragiske død, hvilket har resulteret i at han nu er havnet i fængsel... Her får han besøg af dengådefulde Ducard (Nesson) der fører Bruce til Ra's Al Ghul og ninjakulten Skyggekrigerne, efter hård, fysisk og psykisk træning vender han hjem til et Gotham i forfald, og han begynder at rydde op i byen med flagermusen som symbol, symbolet på hans dybeste frygt som han nu vil bruge mod sine fjender, og han får hænderne fulde, mildt sagt...

Christopher Nolan har tidligere brilleret med eminente film som Memento og Insomnia, her har han fat i en stor produktion, hvilket gjorde mig en smule nervøs da hans to foregående film udelukkende har været fokuseret på figuren og historien. Dette udnytter han da også til fulde i Batman Begins, men får stadig skabt nogle uhyre heftige actionsekvenser, så man aldrig når at kede sig.

På skuespillersiden må jeg først og fremmest nævne Christian Bales fortolkning af Batman, han får mange følelser frem og gør Batman figuren troværdig, men samtidig en mimik til a tgøre hans Batman en lille smule "larger than life" i bedste Michael Keaton-style. Michael Caine er britisk charmerende som Alfred og sidst men ikke mindst: Katie Holmes, hendes og Bales sammenspil er dybt rørende dog uden at være for sentimental. Cillian Murphy er bare for creepy som Scarecrow, når den mand tager masken på...Nej hvor er han klam

Det er endnu en gang i orden at kalde sig Batman-fan efter Schumachers faverige, men forfejlede film...Burtons Batman fra 1989 er dog stadig den bedste efter min mening, og Batman Begins lige efter. Godt gået Nolan!
Lad os bare håbe de to efterfølgere bliver lige så gode

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.