Mystery, Alaska: emotionel fængende

Mystery, Alaska
Film Mystery, Alaska
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
emotionel fængendedon

13/08-05emotionel fængende
Charmerende og ægte feel-good humoristisk komedie, der måtte lide den bitre skæbne af at distribueres som en anonym direkte-til-video film, mens andre debile amerikanske komedier fik æren af at sendes op på det store lærred. Ret besynderligt siden Mystery, Alaska har en del genresikre kvaliteter at byde på. Tv-serie mogulen David E. Kelley har begået et helstøbt manuskript, der muligvis ikke ligefrem kalder på den store originalitet, men den holder til gengæld dampen oppe under hele den lidt overlange spilletid. Jay Roach har sat sig i instruktørstolen efter han fik sit store gennembrud med Mike Meyers’ første nostalgiske crazykomedie om Austin Powers, og Roach viser med denne film et beundringsværdigt flair (indenfor komediegenren) for karakterplausibilitet, opbygningen af ægte interesse fra publikums side for filmens forløb og varmende humor. Roach videreførte dette i den vellykkede Meet the Parents, hvis efterfølger dog slet ikke kunne leve op til forgængerens kvaliteter.

Historien i Mystery, Alaska er simpel, men velfortalt, og fundamentalt er det ’bare’ endnu en variation over David og Goliat lignelsen. Russell Crowe underspiller fint sin rolle som anfører for et afsidesliggende og simpelt samfund store stolthed, deres talentfulde ishockeyhold. Dette er besat af en broget og meget individuel forsamling, hvor skuespillerne involverede er veloplagte og velspillende i det forholdsvis store persongalleri. Roach har med stor succes opbygget bredere og menneskeliggørende nuancer til alle filmens karakterer, der ikke bare fungerer som obligatoriske karikaturer. Der er en del finurlige sidehistorier, som Roach fermt og medrivende svinger imellem. Mystery, Alaska er muligvis en klichefyldt (men veliscenesat) og skabelonskåret sportsfilm, der ikke byder på de store overraskelser, men som i alle sportsfilm er det karaktererne omkring, der giver filmen substans, og i dette tilfælde er disse både ganske gennemførte og troværdige. Hver har deres hverdagsproblemer at skulle håndtere, og Roach skildrer disse med en voksen og alvorlig tilgang, der dog ikke tynger filmens komedieaspekt, men nærmere supplerer dette på fremragende vis. De semi-dramatiske undertoner fungerer bedst i skildringen af Crowes jalousi i sit ægteskab, hvor han føler sig truet af Hank Azaris midlertidige tilbagekomst. Altid seværdige Ron Eldards ubetænksomme, men sympatiske karakter oplever en overraskende selverkendelse, mens Burt Reynolds påtager rollen som nødvendig skeptisk overdommer med en nærmest ufrivillig komisk alvor. Reynolds kan dog ikke undsiges at udstråle den rette mængde af respektindgydende autoritet. Bemærk også en meget morsom, men kort birolle af Mike Meyers som fedtende og utroværdig kommentator.

Man behøver ikke forstå eller værdsætte ishockeyspillets facetter (jeg gør i hvert fald ikke), for at finde nydelse i Mystery, Alaska, der besidder en konstant underfundig og varmende humor. Der er en del flotte naturbilleder, og man kan derfor betragte arrogance versus oprigtighed fortællingen i filmen som en metafor for globalisering og kapitalisternes indtog, men Roach har nok ikke haft intentioner om at begå et flerlaget og analysevenligt værk, men nærmere en uforpligtende, om end udbytterig komedie i den lette ende. Og som dette fungerer Mystery, Alaska rigtig godt.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.