Pusher II: Bad to the bone!

Pusher II

02/09-05Bad to the bone!
Super efterfølger. Pusher 2 lever på bedste vis op til sin forgænger, og på nogle punkter hæver Pusher 2 sig over den. Refn er simpelthen en dygtig instruktør, efter min mening en blanding af QT og Brian De Palma. Hvem skulle have troet, at vi har sådan en filmmager i DK? Men det har vi, og enhver med hang til denne type film, vil blive tilfredsstillet.

Pusher 2 er ligeså barsk, chokerende og modbydelig i sin skildring af miljøet som etteren. Denne gang handler det mere end blot at skaffe nogle penge, man skylder væk. Mads Mikkelsen (Tonny, men ikke en ny Tony Montana, griner) har fået hovedrollen, og han er mildest talt ligeså god og interessant i hovedrollen, som Bodnia var, hvis ikke bedre. Tonnys rolle er måske lidt mere interessant, da Tonny kæmper mod flere hverdagsproblemer, og det er bestemt ikke glamourøse situationer han befinder sig i. Han er netop blevet farmand, som skal vise noget ansvar, men kan Tonny leve op til faderrollen? Pusher 2 fænger med sin chokerende historie og flotte præstationer, samt en fed slutning, akkurat som etteren havde.

Baggrundsmusikken minder lidt om 80’erne og det man brugte lidt i Scarface. Det var den fornemmelse jeg sad med, men absolut på den gode måde. Pusher 2 er på alle måder en værdig efterfølger, og mere til. Godt gået!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.