Døden sletter alle spor: "Konspirationsteori 101"

Døden sletter alle spor

15/09-05"Konspirationsteori 101"
Brian De Palmas Blow Out, der bærer den danske title "Døden Sletter Alle Spor" er et mesterværk på næsten alle leder og kanter. Jeg elsker den ihvertfald mere og mere for hvert gensyn!

Jovist låner den lidt rigeligt fra 60er filmen Blow Up af Michelangelo Antonioni, men den står alligevel stærkt uden denne sammenligning.

Der er nogle helt specifikke ting, der får Blow Out til at være så forbandet effektiv en thriller eller blot spændingsfilm;
John Travolta's fænomenale og samtidig en smule melankolske præstation som filmlydmanden Jack Terry samt at instruktøren Brian De Palma formår at få enhver rød alarm-lampe til at blinke som besat hos seeren.

Måske er det netop fordi både Travolta og De Palma virkelig LEVERER varen med Blow Out, at man så godsindigt sluger den kvindelige hovedrolle; Nancy Allens røvelendige "damsel-in-distress" parodi. For det må da være en parodi? Ellers er hun på det groveste fejl-castet.

Anyway. Godt nok er hun så dårlig, så dårlig - men det gør overhovedet intet da Travolta med hjælp fra De Palma, fotograf Vilmos Zsigmond samt musikken af Ralph Berliner fuldstændigt illuminerer skærmen. Det er STORT, I tell U.

Det er en kæmpeoplevelse af en suspense-thriller. Kan ses utallige gange.

´

19/09-05Nancy Allen
Anonym
Tænk jeg synes hun er bedårende til den rolle.

Hun skal jo spille den søde, kønne og ikke så begavede luder, og denne rolle lever hun vel fuldt op til.

Jeg tænkte også på Shirley MacLaines rolle som Ginnie sammen med Sinatra i Some Came Running.

Det er rigtigt at Nancy Allen ikke spiller distress-agtigt i den store stil, men De Palma sværger jo ikke ortodokst til method-actingen, og desuden er det vel tilstrækkeligt, at vi som tilskuere ved at hun er i distress, selvom hun ikke viser sin egen desperation.

Det er vel endvidere vigtigt for De Palma at vise, at konspirationsteorien i et og alt er Travoltas idé, og at Allen sådan set ikke gør andet end at følge med og gøre hvad han beder hende om ud af kærlighed til ham. Derved fremstår hans skæbnesvangre fejlvurderinger jo på en meget stærkere baggrund - hun er også en brik i hans spil, han passer simpelthen ikke på hende. Hvis hun havde været mere ekspressionistisk og handlekraftig ville disse ting vel ikke kunne komme til at stå så klart. Vi ville så have forventet at hun kunne tænke selv og luret Lithgow inden det var for sent, men hun skal være lidt naiv og blåøjet.

Og så var hun jo kæreste med De Palma dengang, hvilket giver filmen en meget fin, dyster og selvbiografisk vinkel - måske.

Sjovt at du bruger ordet "illuminerer" om Travolta. Et af filmens gennemgående musiktemaer er netop sangen "Love Is Illumination".

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.