Crocodile Dundee: ..Storbydrømme?..

Crocodile Dundee

19/09-05..Storbydrømme?..
Det undrer mig lidt, at der nærmest ingen indlæg er under denne film, da det var en af min barndoms absolutte favoritter - men i andre har måske ikke haft den samme gode oplevelse?
Anyways, i min bog er det bestemt en af 80’ernes mest muntre underholdningsfilm.

“Crocodile Dundee” er uden tvivl et ubetinget klimaks i Paul Hogan’s tvivlsomme karriere (hvis man da ikke tæller “Flipper” med :-) Hogan stod udover hovedrollen, også for historie og manuskript (med Oscar-nominering til følge) og det hele bliver heldigvis serveret med et dejligt glimt i øjet.
Alt lige fra de spøjse karakterer der introduceres på Mick’s stamværtshus (Donk, anyone?) til Mick’s kollision med New York’s mange ukendte fænomener, er led i en konstant underholdningsværdi.
Mick’s common sense og umiddelbare tilgang til alt, medfører hurtigt en støt voksende vennekreds - og samtidig støder den australske krokodillejæger på alt fra kokain, til alfonser og transvestitter…
Udgangspunktet er naturligvis kulturkløften, men det er nu ikke et emne der udforskes videre dybt. Tværtimod katalyserer det blot det ene underholdende optrin efter det andet - på overordentlig vellykket vis - hvilket også må betragtes som intentionen.

Det er en af de få feel-good film, der efter min mening aldrig mister charmen, og jeg kan altid lige smække den på, med underholdning og godt humør garanteret. Nogle vil muligvis anse slutningen for en smule over the top (Sue og Mick ved toget), men jeg synes nu, at den matcher hele filmens koncept og stemning perfekt.
Normalt vil jeg nok give 4 stjerner til en vellykket underholdningsfilm, men “Crocodile Dundee” skiller sig nu lidt ud i min bog. Først og fremmest pga. hovedkarakteren Mick Dundee, der med replikker som “That’s not a knife…” har skrevet sig ind i filmhistorien. Men også det lækre score fra Peter Best samt det faktum, at dette er en af de få romantiske komedier, jeg kan se mere end én gang (måske fordi konceptet trods alt er lidt atypisk?) vil jeg strække mig til 5 små stjerner.
Dette er uden tvivl en af de film, hvor nostalgien også spiller ind, men jeg vil nu stadig anbefale den til folk der aldrig har set den. Den er muligvis 80’er - men leveres med underholdningsgaranti.
Efterfølges af en relativt underholdende 2’er (der dog ikke er nær så god) samt desværre en 3’er “Crocodile Dundee i L.A.”, der kun kan betegnes som en decideret katastrofe.

20/09-05Faust
Anonym
Jo da, den kære Crocodile Dundee er bestemt også én af mine barndomshelte, Faust.
Dengang nåede han jo næsten op på siden af selveste Indiana Jones ;-) Det gør han så ikke helt længere.
Og Crocodile Dundee er utvivlsomt en af den type film 1980'erne altid vil blive husket for.
Så vidt jeg erindrer var toeren sådan nogenlunde spas, omend det nok er minimum 10 år siden jeg sidst så den.
Paul Hogan var desværre lidt af en "døgnflue" og Crocodile Dundee er klart højdepunktet.
Den sidste film var et kæmpeflop og burde aldrig være lavet.

Så var der jo ogå Linda Kozlowski.
Pæn pige dengang. Glemmer aldrig scenen ved vandkanten, hvor krokodillen kommer op mens hun blot har trusser på. Hmm, me & my dirty mind :-)

20/09-05Faust & System
Anonym
Kan kun tilslutte mig. Fed film.

Det var da en sort stram badedragt og ikke et par trusser, var det ikke Systemdyr?
Jeg husker nemlig også uuuudemærket den scene.

Enig mht. til nr. 2 og 3, Faust. 3´eren kom ca. 10 år for sent

20/09-05Force/system
Hehe.. Jamen jeg er da glad for, at jeg ikke er alene med begejstringen.
Jeg husker det også som en sort badedragt - men det kan jo være at din dirty mind har gjort scenen endnu bedre system? :-)
Anyways, alle barndomserindringer blev knust på det groveste efter 3'eren hvor Kozlowski mildest talt så temmelig botex-pumpet ud...
Der var så ufattelig mange ting galt med den film, og det er sgu synd. Jeg ville i hvert fald ikke umiddelbart have den store trang til at udforske de to første, hvis jeg havde indledt med 3'eren.
Men 1'eren er jo heldigvis stadig anbefalelsesværdig :-)

21/09-05Faust og Force
Anonym
Det ER selvfølgelig en sort badedragt, drenge ;-)
Inde i mit hovede havde jeg vist bare lige afklædt den søde Kozlowski lidt mere end passende var. Ups...

Jeg har så heldigvis holdt mig langt fra Croc. Dundee i Los Angeles-delen og vil fortsat gøre det, især efter jeres udmeldinger om skidtet.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.