Casino: Livets Roulette

Casino

17/10-05Livets Roulette
Spoilers

Efter at have set Casino er der sikkert mange, der sidder tilbage med spørgsmålet om, hvad Scorsese mon vil med filmen. Slægter den Goodfellas på ? Er der en mening med galskaben ud over at vise hvor galt/godt det kan gå ? Det er der selvfølgelig. Og svaret giver samtidig svaret på, hvorfor filmen æstetisk set adskiller sig fra Goodfellas.

Det Scorsese prøver at vise, er den personlige historie om Sam Rothstein. Og Scorseses pointe er, at Rothstein er en gambler, ikke kun i sit forretningsliv, men også i sit privatliv. Han kan godt lige at satse. Og det gør han så. Han gifter sig med en tidligere prostitueret og satser i al sin naivitet på at det skal gå. Han får at vide, at konen er ham utro med hans gangsterven, og igen vælger han at satse fremfor at løse problemet. For det er meget mere spændende for Rothstein - ovenikøbet med kælenavnet Ace - at forhøje oddsne og se hvad der sker. Rothstein gambler med sit liv. Og han ender selvfølgelig med at tabe. Han overlever godt nok, men Scorsese viser i et meget fint slutbillede, at han har slået sig på hestespil. Derved cementeres hans natur som gambler.

Med andre ord er Rothstein ikke en forsigtig og velovervejet type. Han foretrækker spænding. Han spiller sit liv væk ved at satse på det, der viser sig at være de forkerte heste, og det kunne man jo godt have fortalt ham ville ske.

Det kræver en film af Pretty Womans fornægtelse og lallegladhed for at bilde sig selv ind, at man kan presse en prostitueret ind i et helt almindeligt liv i de mondæne forstæder. Det kan man selvfølgelig ikke, men Rothstein tog chancen. For det tændte ham.

I virkeligheden er han jo både følsom og intelligent. Han er ikke en dræber, han er en gambler.

Det fik mig til at tænke på en gammel dansk top-sang:

"Alt var jeg vant til at vinde
Jeg var jo så ung og så smart
Men alting forandres med tiden
Også en selv, det er klart
I dag har jeg meget til salg
For en lilla ballon i en snor
Og dengang min eneste drøm
Var en iskage iskold og stor

Men en chance til ved rouletten må jeg ha' trods lidt sølv i mit hår
Gi' en chance til ved rouletten for en dame af verden i går

Tit i Paris har jeg shoppet
Købt klæ'r hos Balmain og Dior
Jeg købte mig også en elsker
Penge er skabt til komfort
Alle de pragtfulde dage
De er så uhjælpeligt væk
Og de kommer aldrig tilbage
Om så jeg står klar med en check

Men en chance til ved rouletten må jeg ha' i det evige spil
Gi' en chance til ved rouletten
Lad mig føle jeg endnu er til
Lad mig føle jeg endnu er til"

Man kunne også referere til Jackie Brown, som De Niro jo også medvirker i. Hun var også en gambler med et hjerte inden under. Og se hvordan det gik hende. Lige sådan.

18/10-05Prostitueret eller misbruger
Hej, kan ikke lade være med at kommentere, da du lægger fokus på historien på anden vis, end hvad jeg gjorde. Det er nogle år siden jeg så den, men den gjorde stort indtryk på mig først og fremmest via Sharon Stone - og sjovt nok husker jeg hende slet ikke som prostitueret - det der fik mit hjerte til at bløde, var at jeg oplevede hende lave et ualmindeligt realistisk og hjertegribende portræt af en misbruger, alkoholiker etc. - Det var det, jeg oplevede som det væsentlige i hendes karakter og ikke, at hun var tidligere prostituret. De Niro følger i fodsporene på Judy Garland (en stjerne fødes - men James Mason som alkoholikeren) og mange andre i det virkelige liv som afmægtigt må se til, at deres kære bukker under for alkoholisme - på trods af alle gode intentioner. Det er netop filmens styrke - ligesom det er En stjerne fødes - at den formidler den alkoholiske magtesløshed på fremragende vis - langt væk fra romantiseringen af alkoholikeren, som vi finder i Leaving Las Vegas..

18/10-05Tom L.
Jo, men Scorsese er jo mere hardcore end som så. De gode intentioner er ikke altid gode. Scorsese kender som Trier sine idealistiske lus på gangen. Tænk bare på Taxi Driver eller blot Age Of Innocence, som jo er en tragedie, fordi Day Lewis ikke kan forpligte sig til én kvinde. Scorseses mandsportrætter er altid tilsat et betydeligt stænk malurt fra instruktørens side. En skrap kritik af manden, her af den idealistiske, venlige Rothstein, hvis gode intentioner i bund og grund skyldes hans orgastiske ønske om spænding i livet.

Scorsese har oftest en klar fortælleteknisk struktur, og han ville efter min opfattelse ikke forfalde til at lave velmente film om folk med gode intentioner og rod i livet uden at der var en overordnet mening med det. Så 68-agtig er Scorsese heller ikke. Han er jo auteur. Rothstein har et klart ansvar for sit eget liv og for hvordan det gik ham. Tvetydigheden er at han overlever, men slutningen med hestespil er en kritisk kommentar fordi han ikke forandrer sig trods sin near death-oplevelse.

"It's just the way I see things", som De Niro sagde til James Woods i Once Upon A Time In America, som Casino iøvrigt refererer til ifølge imdb. Jeg har bare ikke opdaget referencen endnu.

Vi kan også kalde hende luksusluder.

18/10-05alkoholikeren gode intentioner
kan man sagtens stille spørgsmålstegn ved - de kommer som regel først, når konsekvenserne af livsstilen for alvor begynder at trænge sig på - men det gør dem nu ikke uærlige (og sådan oplever jeg heller ikke hverken Mason eller Stones karakterer). Men inden disse ting trænger sig på, følger vi i begge film (og i øvrigt også i en anden af dine favoritter Borte med Blæsten / Scarlett) "alkoholikeren" i sine glansroller - som "stjerne", selvhøjtidelig, selvcentreret, selvisk og ynkelig i sine udskejelser - hvorfor du mener at Scorsese ikke finder denne tematik for fyldestgørende, fatter jeg ikke. Jeg skal ikke sige, hvad Rothstein er for en kanut - dertil er det for længe siden, jeg har set filmen og han og de andre historier i filmen ( Pesci, gangstere) interesserede mig bare ikke i samme grad som Stone - men det er måske der, hunden ligger begravet - du interesserer dig for Rothsteins karakter og jeg mig for Stone?

18/10-05Tom L.
Casino handler om Rothstein, ikke om Ginger. Det er jeg altså ikke meget i tvivl om.

Filmen hedder jo f.eks. også Casino og det Casino har hun jo ikke meget at gøre med. At hun er en interessant "birolle" er en anden ting, men hun er ikke psykologisk så interessant for Scorsese som Rothstein. Det er hans reaktioner på begivenhederne, der er filmens tema. Derfor ser vi bl.a. scenen, hvor hans bil eksploderer, flere gange fra forskellige perspektiver.

Ginger er slet ikke omdrejningspunktet for de gode intentioner og idealismen. Hun er mere en nødvendig med/modsspiller til Sam. Selvfølgelig skifter hun mening efter kidnapningen og vender tilbage til Sam med barnet, måske af kærlighed, måske af frygt, måske af behov for status/penge. Men selv hvis vi giver hende benefit of the doubt og siger at hun vender tilbage af kærlighed, kan hun jo ikke finde sig tilrette i et borgerligt hjem, som Sam tror. Hun er i sine drifters vold, et produkt af drifterne, narkomanien. Hun kan ikke passe ind i et almindeligt liv, og hendes drifter ender med at tage livet af hende. Det er vel essensen af Gingers rolle.

18/10-05sandmand
for mig handlede den om Ginger :-) - men ellers er jeg såmænd enig i, hvad du skriver.

18/10-05Tom L.
Anonym
Det skal jeg ikke blande mig i. Jeg interesserer mig kun for, hvad filmen handlede om for Scorsese :-)

18/10-05Sandmand
Anonym
Mister sandman, bring me a dream
Make him the cutest that I’ve ever seen
Give him two lips like roses and clover
Then tell him that his lonesome nights are over

Sandman, I’m so alone
Don’t have nobody to call my own
Please turn on your magic beam
Mister sandman, bring me a dream

Mister sandman, bring me a dream
Make him the cutest that I’ve ever seen
Give him the word that I’m not a rover
Then tell him that his lonesome nights are over

Sandman, I’m so alone
Don’t have nobody to call my own
Please turn on your magic beam
Mister sandman, bring me a dream

Mister sandman, bring us a dream
Give him a pair of eyes with a come hither gleam
Give him a lonely heart like pagliacci
And lots of wavy hair like liberace

Mister sandman, someone to hold
Would be so peachy before we’re too old
please turn on your magic beam
Mister sandman, bring us
Please, please, please
Mister sandman, bring us a dream
Fire walk with me, Bob is in them woods

18/10-05Audrey
You're a high school girl. I'm an agent of the FBI.

18/10-05owls and pigs
Anonym
Giant and Coop stands at a garbage filled spot in the forrest.

The Giant: The owls are not what they seem.

Cooper: This must be where pies go when they die.

The Giant: The owls are not what they seem.

Cooper: I heard you the first time Sir. - i understand that the owls are not what they seem.

The Giant: The owls are not ehat they seem.

Cooper: Should i drive you back for a good cup of strong warm coffee big man ?

The Giant: Thank you - i would appreciate that.

18/10-05Sandmand
Anonym
"jeg interesserer mig kun for, hvad filmen handlede om for Scorsese"

Og det ved du nøjagtig lige så lidt om som Tom L, så på det område er jeres meninger lige meget værd.

19/10-05Jacob
Anonym
Næppe, for Tom indrømmer jo selv at det er lang tid siden han så filmen, og at han ikke har fokuseret på De Niros rolle. Det er kun det vi er uenige om. Resten, dvs. tolkingen af karakterene, er vi jo helt enige om. Det ville dog være første gang i lang tid, at Scorsese lavede en film med en kvindelig karakter som hovedperson, hvis han havde ret. Filmen slutter jo med De Niro som gammel. Det er hans karakter der er den vigtigste. Er du virkelig uenig i det ?

19/10-05Sandmand
Anonym
Nej, det er jeg ikke. Jeg påpeger bare, at hvad instruktørens intentioner angår, er din mening ikke en rygende fis værd. Det kan kun Scorsese selv redegøre for. Derfor er din tolkning hverken mere eller mindre sandfærdig end Toms.

19/10-05Jacob
Men du er enig med mig på den ene side ? Og på den anden side siger du at min tolkning ikke er rigtigere end Toms. Hvordan hulen hænger det sammen ? Tvivler du på din egen tolkning ?

19/10-05bumbum
Behøver det altid ende i rigtigt/forkert. De fleste film fortæller ofte en hel række historier og de har da hver især en gyldighed i sig selv som ikke bliver mindre af, at der måske er en overordnet historie. Det syntes jeg er en styrke ved film. En instruktør som Trier syntes jeg ofte taber personerne på jorden netop fordi de så tydeligt kun skal tjene som underordnede brikker i Triers store budskab - derfor bliver de så firkantede og "umenneskelige".
Heldigvis er han undtagelsen, og Gingers historie vil jeg tilade mig at kalde væsentlig og helstøbt lige meget, hvor lidt "hovedhistorie" den er.

19/10-05Sandmand
Anonym
Læs nu hvad jeg skriver. Ja, jeg er enig i DIN tolkning, men det forbliver DIN tolkning, og ikke nødvendigvis en som Scorsese deler med dig. Men hvad tolkning angår er jeres respektive hver især lige meget værd, da vi ikke ved, hvem der har ret. Det ved kun Scorsese.

19/10-05Jacob
Anonym
"Det er hans karakter der er den vigtigste. Er du virkelig uenig i det ?"

"Nej, det er jeg ikke."

Det er jo lige præcis det Tom og jeg diskuterer. Så har du åbenbart misforstået mit spørgsmål. Fair nok.

Jeg føler mig kun forpligtet til at sige tingene en gang, så jeg stopper gamet her. Vi gentager jo os selv, og sagen ligger på den flade hånd nu.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.