Rocky: STALLONE LAVER NY ROCKY FILM !
| Film | Rocky | ||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Brugere | |||||||||||||||||||
| Debat |
|
|
Anonym 30 år efter den første film om Rocky har Sylvester Stallone besluttet at tage endnu en omgang som bokseren, der var enormt populær i 70erne og 80erne. Det er 15 år siden, at den 59-årige Stallone sidst havde rollen som Rocky Balboa. I den nye film vil han desuden skrive manuskript og instruere. - Vi vil forsøge at fange ånden fra de første film i serien, siger Stallone til branchebladet Variety. Rocky er ældre, ensom og middelmådig Den første film om Rocky vandt tre Oscars i 1977, og bokseren, der får en enestående chance for at besejre en konkurrent og genvinde sin selvrespekt, blev et teenage-ikon. Herefter synes mange fans, at seriens film blev dårligere. I den kommende historie om Rocky vil bokseren være en ældre og ensom mand, der aldrig helt nåede de sportslige højder, han havde i sigte. Filmen kommer til at fokusere mere på personen Rocky og i mindre grad på begivenhederne i bokseringen. Ifølge Stallone er denne så vel som de øvrige film inspireret af hans eget liv. Stallone lader livet give inspiration - Jeg trækker på mange af mine egne følelser omkring det, at stå overfor det sidste kapitel i ens liv og overvejelserne om, hvordan man gerne vil have, at det skal skrives, uddyber Stallone overfor Variety. Ligesom Rocky, har Stallone været udenfor rampelyset i nogle år. Han producerede for nyligt et TV-show, hvor amatørboksere kunne vinde en præmie på 1 million dollars. Indspilningen af den kommende film, der får titlen "Rocky Balboa", begynder i december måned. |
20/10-05 RetIn that case...
Anonym GOD HELP US. 'Coz there's another Rambo on the horizon as well! |
Login
Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.
Opret Scope-profil.


Forside





