Sahara: Typisk sommerfilm!

Sahara

18/11-05Typisk sommerfilm!
Sahara fungerer fint som tidsfordriv, hvor man får nøjagtigt det man forventer, og ikke en smule mere (eller mindre). Sahara underholder egentlig ganske fint, men det er og bliver en gennemsnits film, som er set så mange gange efterhånden, at man alligevel smågaber flere gange, selv under actionscenerne. Sahara er pænt lavet, uden at være på nogen måde imponerende, som den måske burde have været med et budget på 130 millioner, men på den anden side, så er det også svært at blive imponeret med nutidens standard, derfor må Sahara egentlig kun betegnes som professionelt håndværk, selvom budgettet er så højt. Filmen blev i øvrigt en fiasko, og måske fortjent nok.

Historien er uinteressant, ligeledes er personerne og sådan set alt andet, og tilbage er der kun en solid omgang jagt og action som vi kender det fra utallige andre amerikanske film, og hvis man søger efter en film, som kan slå et par timer ihjel, ja så er Sahara lige sagen. Harmløs, pjattet og uinspireret og kan man nøjes med det, ja så går man ikke helt galt i byen med denne sommerlige film. OK mens den kører, men også lynhurtigt glemt igen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.