Madagascar (org. version): De Gængse Rutiner

Madagascar (org. version)

22/11-05De Gængse Rutiner
Zebraen Marty (Stiller), løven Alex (Rock), giraffen Melman (Schwimmer) og flodhesten Gloria (Pinkett Smith), der alle er vokset op i zoologisk have på Manhattan, ender efter en flugt i Madagaskars jungle, hvor de opdager at livet som frit dyr, ikke altid er en dans på roser, slet ikke når Alex’s instinkter for at jage og dræbe begynder at dukke op i ham.

Formularisk computertegnefilm, hvor vi går igennem alle de gængse rutiner og film-referencer der ofte ses i denne art af tegnefilm i vore dage.

Den har sine momenter og fine øjeblikke, det er svært ikke at trække på smilebåndet når Stiller og Rock folder sig ud, men som helhed virker historien forjaget og præsenterer ikke noget man overraskes over i en grad, så man vil føle sig stort underholdt, slet ikke som voksen.

Men den underholder ikke desto mindre, har en pæn computer-streg, en kulørt billed-side, nogle elskværdige figurer og et par udmærkede budskaber om venskab og sammenhold, som børn vil kunne relatere til og have gavn af.

Efterfølges af ”Madagascar 2”. (2005)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.